Politiet efterforsker mystisk færdselsuheld på motorvejen

En totalskadet bil blev fundet på Sydmotorvejen natten til onsdag. Men der var ingen fører.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En totalskadet bil blev klokken 03.04 natten til onsdag fundet på Sydmotorvejen ved afkørsel 48 ved Maribo.

Det fortæller Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Bilen lå på taget i rabatten, og det var en henvendelse fra en borger, der gjorde, at politiet rykkede ud.

Det mystiske var dog, at der ingen fører var af bilen, men da der var blodspor sendte politiet en hundepatrulje ud for at lede efter føreren. 

Det fik politiet dog ikke meget ud af, for sporet endte blindt.

- Vi har en teori om, at føreren er blevet samlet op af nogen, der hvor sporene ender, siger vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har også været i kontakt med bilens ejer, som ikke har nogen forklaring på, hvem der kan have kørt bilen.

- Det er ikke ham, for han er ikke skadet på nogen måde. Det er tydeligvis en, der ikke ønsker at tale med nogen, som har kørt bilen, siger vagtchefen.

Politiet undersøger nu sagen videre. 

Sne i Vordingborg
Læs også
Glatte veje driller trafikken: Seks uheld på under en time
Sne i Vordingborg
Læs også
Glatte veje driller trafikken: Seks uheld på under en time

Nyhedsoverblik