Det vi har sammen

Politiet efterforsker mystisk bilbrand nær beboelsesejendom

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Foto: Michael Nordborg

Brandvæsnet måtte i nat rykke ud til en bilbrand nær en beboelsesejendom i Jyderup. Brandårsagen er stadig ukendt.

Omkring klokken 02.00 rykkede brandfolk fra Vestsjællands Brandvæsen ud til det, der i anmeldelsen ført lød som brand i en beboelsesejendom i Jyderup.

Men da brandvæsnet nåede frem til adressen på Lyngvej, kunne de konstatere, at flammerne kom fra en stationcar, der stod meget tæt på ejendommen.

Bilen stod dog ikke til at redde.

- Der går ikke altid brand i en bil af sig selv, så det skal undersøges nærmere af en brandefterforskere, fortæller Henrik Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet oplyser videre, at ingen er anholdt i sagen. Man har desuden været i kontakt med ejeren af stationcaren, som ikke kendte noget til branden, før politiet informerede ham.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App