Politiet dropper sigtelse mod tidligere lejrchef

06:26

Sådan så det ud, da en asylansøger i teltlejren i Næstved blev lagt i benlås.

Den tidligere lejrchef fra Næstved teltlejr, blev sigtet for vold efter en episode i teltlejren. Nu har politiet valgt at droppe sigtelsen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har valgt at ikke at rejse tiltale mod den tidligere lejrchef i teltlejren i Næstved. Han og to ansatte var ellers sigtet for at have lagt en beboer i benlås, fordi han havde truet nogle beboere i lejren.

- Vi rejser ikke tiltale mod de ansatte, fordi de handlede i nødværge i forhold til, hvad der gik forud for episoden, siger Michael Boolsen til TV ØST, der er advokaturchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Episoden, hvor en syrisk asylansøger bliver lagt i benlås, blev filmet af en anden beboer. Da videoen blev offentliggjort blev den tidligere lejrchef Kent Nielsen afskediget. Den gang blev episoden også meldt til politiet.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Kent Nielsen, der er tidligere lejrchef. 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App