Politiet deler overvågningsvideo: Ældre kvinde skubbet omkuld under røveri

00:36

Politiet søger vidner i sagen. Ring 1-1-4, hvis du har oplysninger.

Politiet offentliggør overvågningsvideo fra voldsomt røveri i Slagelse.

En ældre, kvindelig ekspedient blev fredag eftermiddag udsat for et voldsomt røveri.

Politiet deler nu overvågningsvideo fra røveriet, der fandt sted i en kiosk i Slagelse. Videoen viser, at to maskerede mænd truede den ældre, kvindelige ekspedient og skubbede hende i gulvet.

- Det er en noget hårdhændet behandling, som røverne giver den pågældende ekspedient, som jo er en ældre dame. Man kan med al tydelighed se, at hun får en hård fysisk behandling, siger leder af lokalpolitiet i Slagelse Jens Jedig Christiansen til Ekstra Bladet.

- Det er dér, hvor man tænker på, at i alt fald ham, der har fat i hende, er en granvoksen mand med en vis statur og styrke. Han tillader sig at tage sådan fat i en ældre kvinde, hvor hans styrke er overlegen. Det synes jeg nok ikke skulle være nødvendigt, uanset hvilket formål man har.

Læs også Kvinde blev skubbet omkuld under røveri: Politi søger stadig vidner

Efter omstændighederne har kvinden det godt, lyder det fra politiet.

Politiet søger vidner

Røveriet blev begået klokken 17.51 i en kiosk i krydset mellem Valbyvej og Nordre Stationsvej tæt ved Slagelse Station.

Røverne forsøgte at stjæle kontanter fra kiosken, og kioskens opbevaringsdisk blev gennemrodet og undersøgt for værdier, oplyser politiet, men gerningsmændene fik ikke noget udbytte med sig. 

Politiet søger nu vidner, der måske har hørt eller set noget i forbindelse med røveriet.

Signalement:

A: mand, alder ukendt, 180-185 cm., alm. af bygning, iklædt lysegrå sweatshirt, og sort elefanthue som var åben ved øjnene og munden

B: mand, alder ukendt, 170-180 cm., alm. af bygning, iklædt lysegrå sweatshirt, og sort elefanthue som var åben ved øjnene og munden

Har du oplysninger i sagen, så kontakt politiet på 1-1-4.

TV ØST har forsøgt at få en kommentar fra politiet, men det har ikke været muligt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App