Politiet brugte fotovogne i jagten på øksemand

Politiet indsatte mandag fotovogne i jagten på den efterlyste øksemand og bankrøver.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Kører han stadig i den eftersøgte Hyundai Getz? Er han alene eller sammen med andre? Eller har han søgt mod Sydsjælland?

Det var spørgsmål, som mandag fik politiet til at indsætte fotovogne i jagten på den 29-årige eftersøgte mand , som menes at stå bag et økseoverfald i Birkerød lørdag aften og et bankrøveri i Ringsted mandag middag.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev vognene indsat ved på Sydmotorvejen ved Piperhus og på Farø, hvor de fungerede som et supplement til en grundig kontrol af alle biler ved Storebæltsbroen.

En meget omfattende eftersøgning

Ifølge TV ØSTs oplysninger blev der også set fotovogne holde påfaldende ved motorvejene flere andre steder på Sjælland end i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds.

vo_storebaelt_roever_mb.transfer.jpg
Læs også
Alle broer og færger kontrolleres
vo_storebaelt_roever_mb.transfer.jpg
Læs også
Alle broer og færger kontrolleres

- Der var tale om en meget omfattende eftersøgning, og her brugte vi fotovognene til at tage billeder af al trafik, der kørte mod syd af Sydmotorvejen, siger Erik Mather, leder af færdselspolitiet ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Fordi mange tusind borgere blev fotograferet som led i eftersøgningen, valgte politiet mandag at berolige borgerne på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg håber, at borgerne har forståelse for, at lige der var vi ikke ude i et ærende om at fange fartsyndere. Der var med andre ord tale om en langt mere alvorlig sag, siger Erik Mather.

Stort arbejde

Politiet indsatte fotovognene for at sikre spor i sagen og eventuelle beviser til en måske kommende retssag mod den 29-årige.

For selvom politiet for få år siden fik det såkaldte ANPG-system i en række patruljevogne og blev fastmonteret på en række broer, så kan fotovognene levere noget andet, som politiets efterforskere rigtig gerne vil have fingrene i: Billeder. ANPG står for Automatisk NummerPlade Genkendelse.

- Systemerne til automatisk nummerpladegenkendelse giver en lyd, når en eftersøgt nummerplade kører forbi. Men vi ville gerne have et billede at arbejde med. Nummerpladen kan sige, om den eftersøgte havde været i området, men vi ville ikke få besvaret, om han stadig kørte i den samme bil eller om han var sammen med nogen, siger Erik Mather.

da.jpg
Læs også
Politi har anholdt mistænkt for økseoverfald og røveri i Ringsted
da.jpg
Læs også
Politi har anholdt mistænkt for økseoverfald og røveri i Ringsted

For at få beviset sikret, så stod politiet dog overfor en stor opgave. De skulle gennemgå de mange billeder for at tjekke, om man kunne se den eftersøgte på dem.

- Det er klart, at der ville være tale om et stort arbejde. Men havde fotovognen taget et billede af den eftersøgte, så havde det også været et bevis af meget stor værdi i eftersøgningen, siger han.

Billeder skal destrueres

Billederne ville have haft stor værdi, hvis den eftersøgte 29-årige mand havde vist sig på Sydmotorvejen.

Flugtbil
Læs også
Politiets teori: Sådan er øksemandens færden
Flugtbil
Læs også
Politiets teori: Sådan er øksemandens færden

Han søgte imidlertid mod København, og det betyder, at de mange billeder af trafikken mandag nu skal slettes.

- Når han ikke kom sydpå, så har billederne ikke nogen efterforskningsmæssig værdi for os. Derfor vil de blive destrueret, siger Erik Mather.

Langt fra første gang

Det er ikke første gang, at fotovognene er blevet brugt til at kortlægge eftersøgte gerningsmænds færden, oplyser lederen af færdselspolitiet.

Det er dog ikke tidligere noget, som man har talt så meget om.

- Vi har flere gange gjort det i forbindelse med store, alvorlige sager. Eksempelvis har vi tidligere gjort det i forbindelse med røverier, hvor der har været en fotovogn i nærheden, og her kunne et billede af bankrøveren i en bestemt bil fem minutter efter røveriet være et stærkt bevis i sagen, siger Erik Mather.

Gerningsmand fra Ringsted
Læs også
Har du set denne mand: Mistænkt øksemand står bag røveri i Ringsted
Gerningsmand fra Ringsted
Læs også
Har du set denne mand: Mistænkt øksemand står bag røveri i Ringsted

Møder kritik

Da politiet for nogle år siden indførte ANPG-systemet medførte det omfattende kritik og debat i Danmark, fordi mange borgere ville blive registreret gennem længere tid, selvom de absolut intet havde gjort.

Kritikken fik politiet til at ændre systemet, sådan så data på biler uden mistænker i systemet hurtigt slettes igen.

Datatilsynet oplyser til TV ØST, at politiet har hjemmel til at foretage overvågningen, men at det kræver en konkret vurdering fra gang til gang. Her skal politiet afveje, hvor kritisk skridtet er for efterforskningen i forhold til hensynet for borgerne, der fotograferes, selvom de ikke har gjort noget.

Hos FDM synes man dog, at det er et lidt bekymrende træk, at man begynder at bruge fotovognene på den måde.

- Fotovognene har til opgave at fange fartsyndere. Vi kan godt forstå, at politiet vil strække sig rigtigt langt for at fange en person, som ham, de ledte efter. Men det er meget omfattende at fotografere flere tusind lovlydige og uskyldige borgere på den baggrund, siger Dennis Lange, der er juridisk konsulent i FDM.

Den 29-årige mand er tirsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i sagen.


Nyhedsoverblik