Det vi har sammen

Politiet anholder 22-årig mand for medvirken til bankrøveri

Det er banken her på Langgade, der den 12. september var udsat for røveri. To personer sidder nu varetægtsfængslet. Foto: Google Maps

Endnu en person er blevet anholdt i forbindelse med bankrøveriet mod Danske Bank i Nykøbing Falster for halvanden uge siden.

En fedladen bankrøver i dametøj.

Det var den noget specielle beskrivelse af det bankrøveri, der fandt sted mod Danske Bank på Langgade i Nykøbing Falster den 12. september.

Siden har en 43-årig mand erkendt at stå bag bankrøveriet, men nu er endnu en person anholdt i sagen.

Det fortæller efterforskningsleder Bo von Würden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Han er sigtet for medvirken til bankrøveri og for at afpresse ham, der begik røveriet, siger han. 

Læs også Mand i dametøj bag bankrøveri: Politi jagter bankrøver på Falster

Kan være flere indblandet

Der er tale om en 22-årig mand, der blev anholdt onsdag eftermiddag, da en patrulje mødte ham på Søvej i Nykøbing Falster. Anholdelsen foregik helt uden dramatik.

- Siden er han blevet fremstillet i grundlovsforhør, og han er nu varetægtsfængslet frem til den 10. oktober, siger Bo von Würden.

Og efterforskningslederen vil ikke afvise, at der kan komme flere anholdelser i sagen senere.

- Det er for tidligt at sige endnu, men det ikke umuligt, siger han. 

Bankrøveren i dametøj flygtede fra røveriet i en rød Mazda, der senere blev fundet på parkeringspladsen hos CELF. Her blev to personer anholdt, men de er siden blevet løsladt igen.

Læs også Bankrøver i dametøj erkender sig skyldig

Tip os Har du et godt tip?