Det vi har sammen

Politianmeldelser om løse hjulbolte boomer

Den farlige tendens med løsnede hjulbolte er værst her i regionen, viser nye tal Foto: Jesper Sandbirk

00:31

Den farlige tendens med løsnede hjulbolte er værst her i regionen, viser nye tal

1 af 2

Antallet af anmeldelser om løse hjulbolte på biler er steget med 393 på tre uger. Det oplyser Rigspolitiet.

Den 19. juni var der 243 anmeldelser, og tre uger senere er antallet oppe på 636 ifølge politikredse landet over.

Løsnede hjulbolte har været skyld i flere farlige situationer. Senest ifølge TV2 Bornholm mandag aften, da en bilist mistede herredømmet over sin bil og opdagede, at hjulboltene var løsnet.

Værst ramt er Nordsjælland med 81 anmeldelser, mens Bornholm med 11 anmeldelser ligger lavest. 

Rigspolitiet oplyser, at der ikke nødvendigvis er tale om forbrydelser. Der kan også være tale om nylige hjulskift, hvor hjulboltene har løsnet sig.

Her er der flest og færrest løsnede hjulbolte

I løbet af sommeren har der været mange historier om løsnede hjulbolte, og det er strømmet ind med anmeldelser om løse hjulbolte hos Rigspolitiet. Det viser en ny opgørelse.

Der behøver ikke at være noget kriminelt bag de løsnede hjulbolte. En forklaring kan også være, at boltene har løsnet sig efter eksempelvis et hjulskift. Her er politiets opgørelse for anmeldelser i de forskellige politikredse modtaget siden årsskiftet indtil 10. juli:
  • Nordsjælland: 81.
  • Midt- og Vestsjælland: 79.
  • Midt- og Vestjylland: 78.
  • Sydsjælland og Lolland-Falster: 68.
  • Fyn: 64.
  • Nordjylland: 63.
  • Østjylland: 50.
  • Københavns Vestegn: 49.
  • Sydøstjylland: 42.
  • Syd- og Sønderjylland: 32.
  • København: 19.
  • Bornholm: 11.
     
Tallene baserer sig på Rigspolitiets overvågning og på de tal, det er muligt at trække ud af politiets sagsstyringssystem.
     

Kilder: Rigspolitiet

Læs også

 

Tip os Har du et godt tip?