Det vi har sammen

Politiaktion ved Bandidos i Holbæk: To personer er varetægtsfængslet

Politiet var troppet op hos Bandidos' klubhus i Holbæk, hvor to personer blev anholdt. Foto: Michael Johannessen

De to personer, der blev anholdt ved Bandidos’ klubhus i Holbæk som følge af en voldssag, er nu blevet varetægtsfængslet.

To personer blev lørdag anholdt ved Bandidos’ klubhus i Holbæk.

Begge er søndag blevet fremstillet ved grundlovsforhør og er blevet varetægtsfængslet frem til den 1. maj.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, derfor har vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi ikke yderligere oplysninger i sagen. 

Læs også To personer anholdt ved rockerklub i Holbæk

Ikke direkte rockerrelateret

Politiet mødte lørdag op ved Bandidos’ klubhus, hvor de også havde en politihund med ud til området.

Ifølge vagthavende Henrik Olesen var der tale om en voldssag, og det var derfor, politiet var mødt op.

Han oplyser, at sagen ikke er direkte banderelateret, men vil ikke kommentere sagen yderligere.

Tip os Har du et godt tip?