Politi vil undersøge mystisk brand

Sådan så det ud, da et hus brændte ved Asnæs natten til søndag. Foto: Robert Lanther Foto & Design /alarm112danmark.dk

Politiet betegner det som mystisk, at en forladt ejendom natten til søndag brød i brand i Asnæs.

Bygningen står tom, og har gjort det i årevis.

Derfor er det også overraskende, at et hus på Lykkebjergvej ved Asnæs natten til søndag pludselig blev ramt af brand.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Ingen kom noget til i branden, heldigvis. Men vi kommer til at undersøge, hvordan branden er opstået, da det ikke virker særlig oplagt, siger han.

Der var tale om en ældre bygning nogle få kilometer fra Asnæs by, som var ret forfalden med blandt andet afskallede mure og plader for nogle vinduer. Der har tidligere været landbrugsbygninger på stedet, men de er blevet revet ned.

Der er sket store skader på bygningen som følge af branden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App