Politi: Stadig intet gennembrud i Emilie Meng-sag

Næsten halvandet år efter den 17-årige Korsør-pige Emilie Meng forsvandt efter en bytur, har politiet stadig ikke fået hul på sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden 17-årige Emilie Meng fra Korsør forsvandt efter en bytur natten til den 10. juli 2016, har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forsøgt at finde ud af, hvad der skete den søndag morgen, hvor hun ikke kom hjem. 

1adf1942-1c0b-4474-9f45-b040e28e261d.jpg
Læs også
Emilie Meng er fundet dræbt
1adf1942-1c0b-4474-9f45-b040e28e261d.jpg
Læs også
Emilie Meng er fundet dræbt

Juleaftensdag sidste år fandt en hundelufter liget af den 17-årige pige i Regnemarks Bakke ved Borup – mere end 60 kilometer fra Korsør Station, hvor Emilie Meng sidst blev set.

I sommer offentliggjorde politiet så en rekonstruktion af en overvågningsvideo fra Korsør Station. Samtidig efterlyste de en lys Hyundai i30, som befandt sig på stationen, da Emilie Meng steg af toget tidligt om morgenen den 10. juli 2016.

Intet gennembrud 

Læs også
Nyt vidne så måske Emilies drabsmand: Politiet efterlyser igen vidner
Læs også
Nyt vidne så måske Emilies drabsmand: Politiet efterlyser igen vidner

I første omgang gav efterlysningen flere hundrede henvendelser, og det fik også en kvinde, der havde set en mand løfte en tung genstand ud af en lille lys bil ved Regnemarks Bakke den 10. juli 2016, til at henvende sig til politiet.

Alligevel melder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nu ud, at der stadig ikke er noget gennembrud i sagen.

- Vi er i færd med systematisk og grundigt at gennemgå og efterforske det omfattende materiale, der er kommet ind som resultat af politiets seneste efterlysninger hen over sommeren, siger politiinspektør Kim Kliver.

- Det har desværre endnu ikke givet et gennembrud i efterforskningen, men vi fortsætter det komplekse og tidskrævende efterforskningsarbejde, siger han. 

Emilie Meng
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag
Emilie Meng
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag

Søger stadig vidner

Politiet søger stadig vidner i sagen om den dræbte pige.

Senest har de efterlyst personer, der har været omkring nedkørslen til naturområdet Regnemarks Bakke ved Borup mellem klokken 7 og klokken 9 om morgenen den 10. juli 2016.

Vidnet, der så en mand løfte en genstand ud af en bil, har fortalt, at der også var en traktor og en anden bil i området den pågældende morgen. 


Nyhedsoverblik