Politi: Overhaling årsag til dødsulykke

Den alvorlige trafikulykke ved Langebæk nær Vordingborg tirsdag eftermiddag var udløst af en uheldig overhaling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en uheldig overhaling, der endte med at føre til den alvorlige trafikulykke ved Langebæk ved Vordingborg tirsdag eftermiddag.

Her blev en 39-årig mand så hårdt såret, at han efterfølgende døde af sine kvæstelser. To andre i bilen blev lettere såret.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Læs også
Alvorlig trafikulykke ved Vordingborg: En person død
Læs også
Alvorlig trafikulykke ved Vordingborg: En person død

Ulykkesstedet er blevet undersøgt af en bilinspektør, og politiet har efterfølgende talt med øjenvidner til episoden.

Vidnerne har forklaret, hvordan ulykkesbilen foretog en overhaling, som blev afsluttet – hvorefter føreren af bilen mistede kontrollen og kørte ud på en mark, hvor bilen rullede rundt flere gange.

Bilen endte på siden i marken.

Den 39-årige mand kom fra Frederikshavn, og blev straks fløjet til behandling på Rigshospitalet, men hans liv stod desværre ikke til at redde.

Bilen blev ført af en 49-årig kvinde fra Vordingborg. Hun og en 29-årig mand blev efterfølgende behandlet for mindre alvorlige skader på hospitalet, men er nu blevet udskrevet.


Nyhedsoverblik