Politi jagter gerningsmand til to røverier

To supermarkeder har tirsdag aften været udsat for røveri. Politiet mener, der er tale om samme gerningsmand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lidt over halv ni tirsdag aften dukkede en røver iklædt elefanthue op i Netto i Gelsted nord for Næstved.

Her truede han sig til et mindre kontantbeløb ved brug af en pistollignende genstand.

Det oplyser Anders Mikkelsen, som er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

En halv time senere havde Min Købmand på Ny Præstøvej i Næstved så også besøg af en røver.

- Der er formentlig tale om samme gerningsmand, siger vagtchefen.

Signalement af manden:

  • 170-180 cm. høj
  • Sort elefanthue
  • Mørk hættetrøje
  • Kørende i en bil

Nyhedsoverblik