Politi jagter 17-årig mand: Sigtes for fire lovovertrædelser

Efter en længere politijagt blev en 17-årig mand anholdt og sigtet - ikke bare for én, men hele fire lovovertrædelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet opdagede, at det var en meget ung fører, der natten til torsdag, var fører af en bil i Ringsted. 

Derfor besluttede Midt- og Vestsjællands Politi at tjekke det nærmere. 

Men det var den unge fører altså ikke klar på. Han trykkede i stedet på speederen og accelererede ud af byen i sydlig retning - med politiet lige i hælene. 

Føreren opgav dog, da han nåede til Netto i Gelsted, hvor han drejede ind på parkeringspladsen. Han opgav nok mest på grund af, at han så endnu en politibil deltage i jagten. 

Som politiet havde mistænkt, så var føreren ikke gammel nok til at køre bil. En 17-årig mand uden fast bopæl. Ikke nok med det, så var bilen, han kørte i, også stjålet i Slagelse mandag nat. 

Samtidig fandt politiet en klump hash på 0,8 gram på manden, og han virkede også påvirket af stoffer. 

Klokken 01.25 blev den 17-årige anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, for kørsel i påvirket tilstand, for tyveri af bilen og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.


Nyhedsoverblik