Politi i sag om løse bolte: Sådan gør du, hvis du bliver ramt

Løse hjulbolte giver larm i bilen. Larmer din bil uventet, så hold straks ind til siden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommer der en mærkelig mislyd fra din bil, så hold straks ind til siden. Det kan nemlig være et tegn på, at dine hjulbolte er løse.

Sådan lyder opfordringen fra Midt- og Vestsjællands Politi, efter endnu en lokal episode med løse hjulbolte.

Denne gang skete det tirsdag aften i Holbæk.

Her har en bil på parkeringspladsen ved Elværket på Havnevej fået løsnet fem hjulbolte i tidsrummet mellem 19.00 og 19.45. 

Politiet hører meget gerne fra vidner i sagen på telefon 1-1-4.

Mange i vores område

Ud over at standse bilen, hvis den lyder unormal, så opfordrer politiet til, at man altid tjekker sine hjul, før man sætter sig bag rettet i bilen.

Et hurtig inspektion kan nemlig ofte afsløre problemer med boltene.

Trenden med løse hjulbolte startede i vores område tilbage i marts måned, men har de seneste uger bredt sig til hele landet.

Ifølge TV 2 er 78 biler indtil nu blevet ramt af de løse hjulbolte i Midt- og Vestsjællands og Sydsjællands og Lolland-Falsters politikredse. Det er flere end noget andet sted i landet.

Bolttyveri på biler i Ringsted
Læs også
Politiet er på bar bund i sager om løse hjulbolte
Bolttyveri på biler i Ringsted
Læs også
Politiet er på bar bund i sager om løse hjulbolte

Nyhedsoverblik