Politi efterlyser høj pistol-røver i Holbæk: Ville have smøger

Politiet efterlyser en mand, der torsdag eftermiddag begik røveri mod Slikland i Holbæk. De beder offentligheden om hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du set noget omkring Tidemandsvej i Holbæk torsdag eftermiddag, så vil politiet rigtig gerne høre fra dig.

Her valgte en mand nemlig at gennemføre et væbnet røveri mod Slikland med det formål at få cigaretter.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Røveriet fandt sted klokken 16.37 mod forretningen. Her kom røveren ind, og truede med en pistol ekspedienten for at få smøger. Han trak sig dog tilbage, da der blev trykket på overfaldsalarmen i butikken, siger vagtchef Henrik Møller Nielsen til TV ØST.

Efter røveriet forsvandt manden af Markedspladsen mod Rosen.

Vil gerne have offentlighedens hjælp

Politiet vil meget gerne have offentlighedens hjælp til at opklare sagen.

De vil gerne høre både fra eventuelle vidner, og nogen, der genkender beskrivelsen af røveren.

Han beskrives som:

  • 190 centimeter høj
  • Iført en mørk hue, maskering (måske elefanthue) og briller
  • Bar sort jakke og lyse bukser.

Har du oplysninger i sagen, så kontakt politiet på telefon 1-1-2.


Nyhedsoverblik