Politi efterlyser flugtfange

Foto: TV ØST

Politiet beder om hjælp til at finde 34-årige Anders Hansen, der lørdag formiddag flygtede under en ledsaget udgang i Næstved.

Sydsjælland og Lolland-Falsters politi efterlyser Anders Hansen, som lørdag klokken 10:25 undveg i forbindelse med at han under ledsaget udgang opholdt sig på Østre Kirkegård i Næstved.

Ved flugten kørte Anders Hansen fra stedet i en grå personbil af mærket Ford.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Bilen var forsynet med stjålne nummerplader med nummeret BK21046.

Efterlysning

Anders Hansen beskrives således:

  • Mand
  • 34 år gammel
  • 183 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Har rødt hår og røde skægstubbe
  • Har blågrønne øjne
  • Håret er klippet kort i siderne og med en lille hestehale i nakken

Kontakt politiet

Politiet opfordrer alle, der har oplysninger om, hvor Anders Hansen opholder sig, eller andre oplysninger som kan føre til Anders Hansen, til at ringe på telefon 1-1-4.

Politiet vurderer ikke, at Anders Hansen er farlig.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App