Flugtbilist kørte fra ulykke med knust sidespejl

Føreren af en varebil kørte videre, selvom han ved en påkørsel fik revet et sidespejl af bilen og knust en siderude ved Dalby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et stort brag, et sidespejl, der blev revet af, og en siderude, der blev knust.

Det var oplevelsen for en bilist ved Dalby, da han fredag morgen 'skar et sving' ved Dalby.

Det var imidlertid ikke nok til at få føreren af en varebil til at standse  - han kørte i stedet videre, og lod en cyklist ligge tilbage med en brækket arm og muligvis brud på foden.

- Manden kørte bilen direkte på værksted - men meldte sig først til politiet, da efterlysningen af en varevogn rullede ud. Men han kigger forbi i eftermiddag, så kan vi tale med ham om episoden der, siger vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Mange reagerede på efterlysningen

Politiet bad i en efterlysning borgere holde øje med varebiler, der manglede et sidespejl og en hjulkapsel.

Og efterlysningen fik mange til at reagere, oplyser vagtchefen.

- Det strømmede ind med henvendelser fra borgerne fra så at sige hele Sjælland. Der er åbenbart mange varebiler, der levede op til beskrivelsen. Men vi er rigtig glade for den hjælp, som vi fik, siger Søren Østervig.

 


Nyhedsoverblik