Politi: Beboere i Veddinge Bakker skal ikke være bekymrede

Politiet har fået en del henvendelser fra bekymrede sommerhusejere i Veddinge Bakker, efter en 42-årig mand i weekenden blev skudt og dræbt i området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har chokeret beboerne i det store sommerhusområde i Veddinge Bakker, at en 42-årig mand i weekenden blev fundet ramt af skud, og at han senere døde af sine kvæstelser.

Det fortæller kommunikationsansvarlig Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Men det er der ikke risiko for, forsikrer han.

- Det er et lige så fredeligt sommerhusområde, som det altid har været. Det var en tragisk episode i weekenden, men der er ingen grund til at tro, at det vil ske igen, siger han.

Læs også
Beboere om skudepisode i sommerhusområde: Vi troede, nogen var ved at optage en film
Læs også
Beboere om skudepisode i sommerhusområde: Vi troede, nogen var ved at optage en film

Intet gennembrud endnu

Politiet er stadig i fuld gang med efterforskning af sagen, hvor den 42-årige søndag middag blev fundet af en kvinde i et fritidshus i området. Han var blevet skudt – sandsynligvis allerede lørdag – og mandag afgik han ved døden. Politiet formoder, at drabet er sket i regi af de kriminelle miljøer i området.

quote Det er et lige så fredeligt sommerhusområde, som det altid har været

Carsten Andersen, Midt- og Vestsjællands Politi

- Vi arbejder på fuld knald med den her sag og har alle mulige ting i gang, men vi er ikke kommet frem til noget, fortæller Carsten Andersen og tilføjer:

- Der er masser af løse ender, og dem forsøger vi at få til at hænge sammen. Men der er ikke det store gennembrud endnu.

d3.jpg
Læs også
42-årig mand død efter skudepisode
d3.jpg
Læs også
42-årig mand død efter skudepisode

Søger stadig vidner

Af samme årsag hører politiet stadig meget gerne fra vidner, der har set eller hørt noget i området i weekenden.

- Selv de mindste pip kan være interessante for os. Også selvom man tænker, at vi har hørt det allerede. Det er vores erfaring, at det ofte er os, der hører det sidst, så hellere ringe til os en gang for meget end en gang for lidt, siger Carsten Andersen.

Politiet kan kontaktes på 1-1-4.


Nyhedsoverblik