Det vi har sammen

Politi anholder blotter på Stevns

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Politiet har anholdt den mand, som menes at have blottet sig overfor børn på Stevns ved to forskellige lejligheder.

En 54-årig mand er blevet anholdt og sigtet for en række episoder, hvor han har blottet sig overfor børn på Stevns-egnen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Manden er blevet sigtet og løsladt igen, og vi har nu overdraget det videre arbejde med sagen til politiets jurister, siger Carsten Andersen til TV ØST.

Sigtet for to krænkelser

Manden er sigtet for to krænkelser, der fandt sted mandag den 25. september i Hårlev, hvor han udsatte børn for krænkelser på Nymøllevej og Møllerstien.

Manden selv nægter at have blottet sig overfor børnene – men erkender, at han har været de pågældende steder. Han mener dog, at der er tale om andet end at han blotter sig for børnene.

Der er tale om en mand fra Køge, og krænkelserne er blevet sat i forbindelse med en række andre sager den seneste tid fra området, hvor en mand har blottet sig overfor børn. Disse sager undersøges stadig.

 

Tip os Har du et godt tip?