Det vi har sammen

Politi afspærrer veje ved skole: Borgere har hørt skud

Foto: Lars Dalsig

Politiet har tirsdag aften afspærret flere gader i Nakskov. Borgere fortæller, at de har hørt skud i området.

Et område omkring Fjordskolens Byskovafdeling i det centrale Nakskov er tirsdag aften blevet afspærret.

Det sker ifølge politiet for at undersøge en mulig skudepisode.

- Der er klokken 18.20 en række borgere, der har hørt skud i byen. Og det er naturligvis noget, som vi undersøger, siger vagtchef Tom Stysiek fra Sydsjællands og lolland-Falsters Politi til TV ØST. 

Han oplyser, at ingen er kommet noget til i sagen.

Ifølge borgere i den offentlige Nakskov-gruppe på facebook er der blevet hørt mindst fem skud i området omkring skolen forud for politiets ankomst.

Vagtchefen oplyser, at indsatsen koncentrerer sig i området omkring Klostergade.

Længere tids bandekrig

Hændelsen i Nakskov kommer efter lang tids uro mellem banderne Bandidos og Satudarah.

Så sent som mandag aften blev en række tatovørbutikker i Vordingborg, Holbæk og Birkerød ramt af påsatte brande – angreb der forbindes med bandekonflikten på Sjælland. 

Læs også Politi: Angreb på tatovørbutikker handler om bandekrig

 

Artiklen er opdateret

Artiklen er opdateret med flere informationer om, hvad der er sket.

 

Tip os Har du et godt tip?