Det vi har sammen

Politi advarer om at få lavet asfaltarbejde af ukendte personer

- Vi har ingen spor i sagen og hører gerne fra folk, hvis de får sådan et tilbud, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi. Foto: TV ØST

​Flere steder på Sjælland tilbyder ukendte engelsktalende personer husejere at lave asfaltarbejde.

Ding. Dong.

Torsdag formiddag ringede det på døren hjemme hos en mand på Tryggevældevej ved Hårlev på Stevns.

Foran stod et sjak engelsktalende personer, der tilbød at lave asfaltarbejde. Det var manden dog på ingen måde interesseret i, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Det er en evig tilbagevendende sag, hvor de fleste heldigvis siger nej til tilbuddet. Men nogen siger ja, og så kan der opstå et tvist omkring betalingen, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har de seneste dage fået lignende henvendelser fra andre adresser rundt omkring på Sjælland. Der er ligeledes tale om overtrædelse af forbrugeraftaleloven, populært kaldet dørsalgsloven.

- Vi har ingen spor i sagen og hører gerne fra folk, hvis de får sådan et tilbud, siger Carsten Andersen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App