Det vi har sammen

Plejefirma: De udstiller os som dårlige tabere

Lene Bång Jensen, direktør Lev-Vel, kan ikke genkende kritikken. Foto: TV ØST

Både Pleje Plus og viceborgmesteren i Lolland Kommune har kritiseret overdragelsen fra det tidligere plejefirma, Lev-Vel. Nu svarer direktøren på kritikken.

I kølvandet på klagerne over plejefirmaet Pleje Plus i Lolland Kommune er det tidligere plejefirma i kommunen, Lev-Vel, blevet kritiseret for at være dårlige til at overdrage plejen af de ældre til det nye plejefirma.

- Vi har haft en svær opstart i starten af vores kontrakt med den her kommune i forhold til manglende overlevering, men det har ikke været fra kommunen - det har været fra tidligere leverandører, sagde Lena Løve Jensen, direktør, Pleje Plus i et interview med TV 2 Nyhederne den 19. februar.  

Der var en meget svær overdragelse fra det tidligere plejefirma og det nye

Henrik Høegh (V), viceborgmester, Lolland Kommune

Viceborgmester i Lolland Kommune, Henrik Høegh (V), kritiserede også overleveringen.

- Der var en meget svær overdragelse fra det tidligere plejefirma og det nye, som gjorde at de første tre måneder havde nogle særlige problemer, sagde han til TV 2 Nyhederne den 19. februar.

Plejefirmaer har ikke talt sammen

Den kritik kan direktøren for det tidligere plejefirma, Lev-Vel, ikke genkende. Ifølge direktøren har der slet ikke være nogen overdragelse i mellem de to private plejefirmaer. 

Læs også Kommune står standby for svigtede kunder hos Pleje Plus

- Vi bliver udstillet som nogle uværdige tabere, der ikke kan respektere, at Pleje Plus vandt udbuddet. De påstår, at vi ikke ville samarbejde. Det er slet ikke tilfældet, siger Lene Bång Jensen til TV ØST.

Der var mange ting, vi gerne ville drøfte med Pleje Plus - for borgernes skyld

Lene Bång Jensen, direktør, Lev-Vel 

Hun oplyser til TV ØST, at det ikke var et krav, at de to plejefirmaer skulle foretage en overlevering. Alligevel forsøgte Lev-Vel at komme i kontakt med Pleje Plus.

- Der var mange ting, vi gerne ville drøfte med Pleje Plus - for borgernes skyld - men selvom vi kontaktede dem via brev, mails og telefonopkald, vendte Pleje Plus aldrig tilbage til os. Så er det svært at lave en god overlevering, siger Lene Bång Jensen.

Hun mener, at Pleje Plus har haft lang tid til at planlægge ruter og få kendskab til borgerne, fordi de allerede i februar 2016 fik adgang til alle relevante oplysninger. Pleje Plus overtog licitationen i juni. 

Lev-Vel's afdeling på Lolland og Falster gik konkurs i februari år, men plejefirmaet opererer forstat på Sjælland. 

Har ikke kritiseret Lev-Vel

TV ØST har forelagt udtalelserne fra Lev-Vel til direktøren for Pleje Plus, Lena Løve Jensen. 

I en mail til TV ØST, skriver hun, at hun ikke mener, hun har kritiseret Lev-Vel. 

- Min udtalelse gik på, at vi fik en problematisk overlevering via det dengang brugte omsorgssystem, som er noget sparet på oplysninger om tidspunkter og datoer for levering af ydelser, skriver Lena Løve Jensen til TV ØST. 

Læs også Det private hjemmeplejefirma Lev-Vel går konkurs

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App