Pleje Plus får ny advarsel: Borger fik ikke skiftet ble

Det kritiserede plejefirma Pleje Plus har efter et møde i Lolland Kommune fået deres anden advarsel for fagligt svigt. Det kommer efter en sag, hvor en borger ikke fik skiftet ble i fire nætter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En borger på Lolland blev glemt af det private plejeselskab Pleje Plus - og fik således ikke skiftet ble i fire nætter på en uge.

Det kom frem på et møde tirsdag formiddag mellem Økonomiudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget i Lolland Kommune. Her drøftede de situationen om de mange klager over Pleje Plus.

Det skriver TV ØST.

På mødet blev det afgjort, at det stærkt kritiserede firma nu får deres anden advarsel efter flere sager om manglende opgavevaretagelse.

Advarslen betyder, at firmaet kun har én enkelt chance tilbage for at bevise, at de kan tage hånd om plejekrævende borgere i Lolland Kommune. 

Undersøgt for kontraktbrud

Sagen om Pleje Plus begyndte for alvor at tage fart, da en aktindsigt viste, at der var indløbet 266 henvendelser fra utilfredse borgere på otte måneder.

De mange henvendelser handlede om alt fra manglende medicinudlevering, manglende pleje og intet svar på nødkald. 

Lena Løve Jensen
Læs også
Pleje Plus-direktør vil drøfte advarsel med sin advokat
Lena Løve Jensen
Læs også
Pleje Plus-direktør vil drøfte advarsel med sin advokat

Der var dog ti henvendelser af så alvorlig karakter, at kommunen satte plejefirmaet under skærpet opsyn, og et eksternt revisionsfirma skulle undersøge virksomheden for kontraktbrud.

Har allerede en advarsel

Pleje Plus har allerede fået én advarsel fra Lolland Kommune, efter det eksterne revisionsfirma BDO fremlagde første del af deres undersøgelse.

Den så nærmere på de ti specifikt grove sager, og her stod det klart, at der var tale om alvorlig svigt i flere tilfælde. Dengang sagde borgmester Holger Schou Rasmussen (S) således:

- Det er fuldt fortjent, at de får en advarsel i forhold til de leverancesvigt, som de har præsteret i den her sag, sagde borgmester Holger Schou Rasmussen (S), Lolland Kommune til TV ØST 4. april.

Kommunen fik påbud

Styrelsen for Patientsikkerhed gik efterfølgende ind i sagen og kritiserede Lolland Kommune for ikke har have ført kontrol med Pleje Plus’ håndtering af medicin til borgerne.

I rapporten var der også fokus på, at kommunen ikke har holdt ekstra øje med firmaet. På baggrund af den rapport valgte Styrelsen for Patientsikkerhed at give Lolland Kommune to påbud. 

Læs rapporten her: 

Her skulle kommunen indberette nye retningslinjer for at sikre, der var et sikkerhedsnet under borgerne.

- Konsekvensen ved ikke at overholde påbuddet er for sundhedspersonale og institutioner, at man risikerer at miste retten til at indgå i sundhedsvæsenet eller man simpelthen lukker institutioner ned. Derfor er det her en meget, meget alvorlig sag, og det er også en meget alvorlig kritik, man er kommet med, sagde Roger Buch til TV ØST den 28. april.

Sidste chance for Pleje Plus

Lolland Kommune kan endnu ikke ophøre samarbejdet med Pleje Plus. 

Først når et plejefirma har fået tre advarsler for leverancesvigt, kan kommunen ophøre samarbejdet.

Rettelse
Af en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at der var tale om fire døgn i træk. Dette er ikke rigtigt. Det var fire dage på én uge.

Læs om hele forløbet i sagen om Pleje Plus herunder:

 

Sagen om Pleje Plus fra begyndelsen

  • Februar 2016:
    Lolland Kommune opsiger samarbejdet med plejefirmaet Lev Vel og overgår til Pleje Plus med planen om besparelser på over fem millioner kroner årligt.
     
  • Juni 2016:
    Pleje Plus overtager driften af den private ældrepleje i Lolland Kommune.
     
  • Februar 2017 - Sagen begynder at rulle:
    TV 2 får aktindsigt i dokumenter, der viser, at Lolland Kommune har fået 266 henvendelser fra borgere over den behandling, de fik af Pleje Plus. Henvendelserne handlede om manglende rengøring, manglende medicinering og ingen svar på nødopkald.

    250 af dem kunne karakteriseres som klager. Henvendelserne er løbet ind til kommunen over otte måneder. 10 af klagerne var af så alvorlig karakter, at Pleje Plus blev undersøgt af et eksternt revisionsfirma for kontraktbrud.
     
  • 4. april 2017:
    Pleje Plus får første advarsel af Lolland Kommune efter en rapport fra revisionsfirmaet BDO viser, at der med stor sandsynlighed kan være tale om leverancesvigt i fem ud af 10 af borgersagerne.
     
  • 28. april 2017:
    Lolland Kommune får to påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed, da de har brugt to måneder på at vurdere Lolland Kommunes håndtering af det private plejefirma Pleje Plus i kommunen. Enhedschef og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed siger til TV ØST:

    - På det sundhedsfaglige område kan vi ikke se, der har været det nødvendige sikkerhedsnet under borgerne. Der har ikke været en tilsynspolitik fra Lolland Kommunes side, siger Anette Lykke Petri

    De to påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed betyder, at Lolland Kommune skal dokumentere, at de lever op til kravene fra Styrelsen. Det er første gang, en kommune får påbud.
     
  • 2. maj 2017:
    På et møde i Ældre- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget i Lolland Kommune blev medlemmerne orienteret om indholdet af rapporten fra revisionsfirmaet BDO om Pleje Plus.

    Rapporten ser nærmere på, om Pleje Plus har krævet betaling hos kommunen for plejeydelser, som de reelt ikke har udført. Altså om de har snydt. Men kommunen har brug for en mere uddybende rapport
    om økonomien og udskyder beslutningen til den 16. maj.
     
  • 16. maj 2017:
    Lolland Kommune giver anden advarsel til Pleje Plus. Denne gang for fagligt svigt, da firmaet havde glemt en borger i fire dage, hvor personen ikke fik skiftet ble.

    BDO rapporten om økonomien er først færdig 30. maj, og så skal Pleje Plus afgive deres forklaring. Før kan kommunen ikke afgøre, om der har været taget penge for ydelser, som ikke er blevet udført.

 


Nyhedsoverblik