Planer om ny moské i Holbæk skaber voldsom debat og splitter partierne

Linjerne er trukket skarpt op i debatten om en ny og større moské i Holbæk. Den eksisterende moské har pladsmangel og vil udvide til større lokaler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ny og større moské i Holbæk har skabt politisk splid i Holbæk Kommune.

Her vil byens tyrkiske islamiske forening gerne have lov til at opføre en ny og større Moské, end den de har i forvejen.

- Der er religionsfrihed. Vi har lov til at være her. Vi er en forening, der har eksisteret i mange år, og vi har bare brug for noget mere plads, siger Hikmet Tuncer, der er formand for Tyrkisk-Islamisk Kultur- og Undervisningscenter.

quote Holbæk Kommune har brug for mere industri og ikke flere moskéer – tværtimod

Jeppe Jakobsen (DF), kommunalbestyrelsesmedlem i Holbæk Kommune

Lokalplanerne skal ændres, hvis moskéen skal blive en realitet

Moskéen i kommunen, der indtil nu har ligget på Smithsvej 6 i Holbæk, har fået pladsmangel. Derfor har de søgt kommunen om tilladelse til at bruge området på K.P. Danøsvej 5 i Holbæk til formålet i stedet.

Dansk Folkeparti er stærkt imod, at der skal ligge en ny og større moské i byens industrikvarter.

- Holbæk Kommune har brug for mere industri og ikke flere moskéer – tværtimod, siger Jeppe Jakobsen (DF), der er byrådsmedlem i Holbæk Kommune.

Men ikke alle partier er enige med Dansk Folkeparti. 

Skal byens tyrkiske, islamiske forening have en ny og større moské, kræver det, at politikerne laver ændringer i den gældende lokalplan.

Rasmus Brandstrup
Læs også
Venstrepolitiker udtalte sig positivt om ny moské - det førte til shitstorm på Facebook
Rasmus Brandstrup
Læs også
Venstrepolitiker udtalte sig positivt om ny moské - det førte til shitstorm på Facebook

Politisk splittelse i byrådet

Liberal Alliance er ikke decideret imod opførslen af en ny moské, men synes placeringen er forkert. Dansk Folkeparti er imod begge dele.

- Man må gerne gå og bede en bøn, hvis man er muslim. Men vi har ikke noget behov for, at det skal foregå i en ny stormoské, som tiltrækker endnu flere her til byen, siger Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti.

quote I mine øjne er der lokalplansmæssigt ikke nogen problemer

Ole Brockdorff (A), kommunalbestyrelsesmedlem i Holbæk Kommune

Venstre og Socialdemokratiet har sagt ja til moskéen og nej til minareterne, som kalder til bøn, imens Enhedslisten har sagt ja til det hele.

Ole Brockdorff fra Socialdemokratiet har været med til at diskutere planerne i Udvalget for Klima og Miljø, men vil dog kun udtale sig på egen regning og ikke på partiets vegne.

- I mine øjne er der lokalplansmæssigt ikke nogen problemer. Vi skal behandle dem ens uanset trosretning, siger Ole Brockdorff (A).

DF-politiker: Det er et problem, at imamen er betalt af Tyrkiet

Byrådspolitikeren har dog ikke oplevet, at der har været problemer med den eksisterende moské på Smithsvej. Til gengæld har han et andet problem med moskéen.

- Det er et problem, at den her moské drives af en imam, der er betalt og udsendt af den tyrkiske regering, og jeg bryder mig ikke om de toner, der strømmer ud fra Ankara med Præsident Erdogan. Derfor synes jeg ikke, det skal have bedre vilkår for at finde udbredelse her i Holbæk, siger Jeppe Jakobsen (DF).

quote - Vi har eksisteret siden 1988 og har aldrig opildnet til terrorhandlinger eller haft eksempler på, at det er det, vi står for

Hikmet Tuncer, formand for Tyrkisk-Islamisk Kultur- og Undervisningscenter

Men det er der en forklaring på, hvis man spørger formanden for byens tyrkiske islamiske forening.

- Det er korrekt, at vores imam får sin løn fra Tyrkiet. Vi har ikke imamer uddannet i Danmark, og derfor har vi det her samarbejde med Tyrkiet om at få udstationeret imamer i perioder på 4-5 år, siger Hikmet Tuncer.

Formand for islamisk forening: - Vi overholder dansk lovgivning

En del af planen med den nye og større moské er, at det også skal fungere som et kulturcenter. Argumentet imod opførelsen af moskéen har blandt andet gået på, at der med kulturcenteret bliver skabt et parallelsamfund.

- Vores medlemmer er aktive i foreningslivet. De har børn, der spiller fodbold, tennis og basket. Det er ment som frikvartersmuligheder, så når vi laver arrangementer og koranskole, er der mulighed for, at vores børn kan lave idræt, fortæller Hikmet Tuncer.

Foreningen overholder ifølge formanden dansk lovgivning, og derfor kan han ikke se nogen grund til, at de ikke skulle få lov til at udvide.

- Vi har eksisteret siden 1988 og har aldrig opildnet til terrorhandlinger eller haft eksempler på, at det er det, vi står for. Vi er en forening, der har eksisteret siden 88 i fredelighed og fordragelighed.


Nyhedsoverblik