Peter fra Præstø: Jeg har hentet 50 sandsække

I Præstø har Falck uddelt sandsække det meste af onsdagen. En af dem, der har været forbi, er Peter Poulsen, der bor lige ned til Præstø Fjord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Varsler om forhøjet vandstand har fået flere til at gå i gang med at sikre deres huse med blandt andet sandsække.

I Præstø har Peter Poulsen hentet 50 sandsække, som han skal sikre sit hus på Hestevej med. Han bor lige ned til Præstø Fjord, og han er derfor meget beklemt ved situationen.

- Jeg er rimelig bekymret. Vi bor meget tæt på vandet, og det er et nyt, lækkert hus, som vi er meget glade for, og når sådan noget sker, så tænker man jo: Hold da op, og hvad kan vi gøre for at sikre os selv, siger Peter Poulsen til TV ØST.

Tog fri fra arbejde

Fordi Peter Poulsen er meget nervøs for, hvor slemme oversvømmelserne bliver, så har han valgt at blive hjemme fra arbejde, så han kunne sikre sit hus.

- Jeg har taget dagen som en hjemmearbejdsdag, og det bliver så arbejde på den her måde, lyder det.

DMI har onsdag eftermiddag skruet ned for varslerne. I Præstø kan vandet stige til 1,7 meter over dagligt vande.

Det er kraftigt blæsevejr, der presser store mængder vand ind i den vestlige del af Østersøen. 

Midt- og Vestsjælland har indkaldt alle mand. Varslerne lyder på at det vil gå værst ud over Sydsjælland, Lolland og Falster, men der er risiko på oversvømmelser i næsten hele regionen.

Følg situationen på DMI.

 


Nyhedsoverblik