To personer fløjet til Rigshospitalet efter brand i stråtækt hus

Branden opstod omkring klokken 03.18 i et stråtækt hus i Hillested nær Maribo på Lolland. Foto: Lars Dalsig

Syv personer opholdt sig i et stråtækt hus nær Maribo på Lolland, da huset af ukendte årsager brød i brand.

To personer er blevet fragtet med lægehelikopter til Rigshospitalet i København, mens en tredje person er sendt til Nykøbing Falster Sygehus, efter der tidligt tirsdag opstod brand i et hus på Lolland.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Branden opstod omkring klokken 03.18 i et stråtækt hus på Kirkevejen i Hillested nær Maribo på Lolland.

Lige nu er to personer blevet fragtet til Rigshospitalet, og vi kender ikke til deres tilstand

Anders Mikkelsen, vagtchef Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Der var syv personer i huset, og alle er kommet ud. Dog ikke uskadte, siger Anders Mikkelsen, vagtchef Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og tilføjer:

- Lige nu er to personer blevet fragtet til Rigshospitalet, og vi kender ikke til deres tilstand. En tredje person er blevet kørt til Nykøbing Falster Sygehus og har det efter omstændingerne godt. 

Branden opstod omkring klokken 03.18 i et stråtækt hus i Hillested nær Maribo på Lolland. Foto: Lars Dalsig

De fire andre personer har selv transporteret sig til sygehuset i Nykøbing Falster, hvor de tilses af personalet.

Skal undersøge sagen nærmere

Brandfolk på stedet er stadig i gang med at slukke branden i huset, der ifølge politiet betegnes som meget beskadiget.

- Vi kender endnu ikke noget til brandårsagen, den skal vi undersøge nærmere, siger Anders Mikkelsen.

Der er tale om fem voksne, et barn på tre år og en dreng på 17 år. Det er to af de voksne, som er bragt på Rigshospitalet, oplyser lokalpolitiet i Nykøbing Falster til TV ØST.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App