Politiet indstiller eftersøgning af savnet mand

En mand er savnet efter en badetur.

1 af 2

Redningsmandskabet har indstillet eftersøgningen af den mand, der er savnet efter en badetur fra en båd i Karrebæksmindebugt.

Eftersøgningen af en mand, der er savnet efter at have badet fra en båd i Karrebæksminde Bugt, er blevet indstillet.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Manden er angiveligt en 30-årig asylansøger, der bor i teltlejren i Næstved.

Ifølge den vagthavende hos politikredsen er eftersøgningen blevet bremset, fordi eksperterne, politiet læner sig op ad - for eksempel Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), det tidligere Søværnets Operative Kommando - ikke mener, det giver mening at fortsætte eftersøgningen på nuværende tidspunkt.

- De mener ikke, det tjener noget formål at bruge flere ressourcer på det lige nu, siger han.

Kan være gået i land

Ifølge Jan Pagter Simonsen, indsatslederen fra Midt og Sydsjællands Brand og Redning, er det svært at have en teori om, hvad der er sket.

- Han kan jo være svømmet i land, siger han til TV ØST.

Manden er savnet, efter han torsdag formiddag var med en gruppe på 37 personer fra teltlejren i Næstved på sejltur tæt ved Enø. Her var de hoppet i vandet for at bade, men pludselig får den iranske problemer. Han forsvinder under vandet, før redningsfolk fra skibet når ud til ham.

Ledte med helikopter

JRCC havde tidligere en helikopter ude for at lede efter den savnede mand. Politiet og redningsfolk var også i området og havde flere redningsbåde i vandet.

Ifølge TV ØST's oplysninger var gruppen på en sejltur på skibet "Agabe" fra Mariager. Turen er arrangeret af en frikirke ved navn Sjølundkirken.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App