Person fundet død i brændende bil på Sjælland

En uidentificeret person er blevet fundet død i en bil i Nordvestsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En endnu uidentificeret person er blevet fundet død i en brændende bil mellem Lumsås og Nykøbing Sjælland i Nordvestsjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der foreløbig kun har få oplysninger om branden og episoden.

- Vi har fundet en bil, der er udbrændt, og der sidder en person derinde. Vi er ved at undersøge sagen nærmere lige nu, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Politiet ved ikke, hvad der ligger bag hændelsen. Derfor skal teknikerne nu forsøge at finde frem til den mulige brandårsag.

 
  Foto: Michael Johannessen

Meldingen om bilbranden kom kort før klokken 16.00.

Der sad kun en person i bilen. 


Nyhedsoverblik