Peppes Pizza i Norge i massiv storm af dårlige anmeldelser efter navnesag

Den norske pizzakæde Peppes Pizza får massiv kritik på deres Facebookside, efter de har gjort krav på navnet hos flere små pizzeriaer i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Lad være med at jagte små virksomheder, der har haft et navn, længe før I tog det i brug.

- I skulle skamme jer over at angribe små, familieejede pizzeriaer i Danmark!

Læs også
Små pizzeriaer i knibe: Norsk pizzagigant gør krav på deres navn
Læs også
Små pizzeriaer i knibe: Norsk pizzagigant gør krav på deres navn

- Forsøger sig med trusler at få pizza-restauranter i Danmark, som har ligget der i flere årtier, til at skifte navn. Føj for en moral. Bliv endelig hjemme i Norge.​

Sådan lyder nogle af de mange kommentarer, som den norske pizzarestaurantkæde Peppes Pizza har fået på deres officielle Facebook-side.

Det er danskere, der de seneste dage har givet virksomheden dårlige anmeldelser på siden, efter det kom frem, at pizzagiganten har sendt breve til flere danske pizzeriaejere. Restauranterne har også navnet "Peppes", men det norske firma mener, de har krav på navnet. 

Kan have en god sag

Blandt de pizzeriaejere, som den norske kæde har kontaktet, er Peppes i Næstved og Peppes Pizza og Grill i Nørre Alslev.

- Når navnet er blevet til et varemærke i Næstved, så synes jeg ikke, at man kan komme så mange år efter og gøre krav på det og sige, at man har patent på det uden at have reageret på det, sagde ejeren af Peppes Pizza i Næstved, Erhan Kekec, tirsdag til TV ØST.

Det kan Erhan Kekec måske have ret i, for ifølge en advokat med speciale i varemærkerettigheder kan de mindre pizzeriaer have en god sag i forhold til den norske kæde, hvis de har brugt navnet i mange år.

file-7.jpeg
Læs også
Advokat: Flere pizzeriaer har en god sag mod norsk gigant
file-7.jpeg
Læs også
Advokat: Flere pizzeriaer har en god sag mod norsk gigant

- Dem, der har brugt varemærket i mange år, de har en ikke-registreret rettighed, som også er en varemærkerettighed. Og hvis man ikke indenfor rimelig tid gør noget i forhold til dem, der bruger mærket til tilsvarende former for virksomhed, så kan man miste rettighederne til det, og det har der været adskillige sager, som har omhandlet i årenes løb, vurderer advokat Martin Hjelm Kristensen.

Det er endnu uvist, om kæden overvejer at indtage det danske pizzamarked og derfor beder pizzeriaerne om at skifte navn.

Herunder kan du se flere eksempler på anmeldelserne på Peppes Pizzas Facebook-side.

 


Nyhedsoverblik