Pendlertalsmand går i protest

Pendlertalsmanden på Lille Sydbanen forlader sin post i protest over de mange ændringer og aflysninger på banen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De togrejsende på Lille Sydbanen mellem Næstved og Roskilde over Køge skal have ny talsmand overfor DSB. Den hidtidige pendlertalsmand Bo Christiansen har nemlig besluttet sig for at trække sig fra posten.

Det skriver Sjællandske.

Beslutningen om at stoppe kommer efter et længere forløb med mange forsinkelser og aflysninger på banestrækningen, der er ved at blive opgraderet til det nye signalsystem, som DSB snart skal til at bruge.

- Jeg er simpelthen træt af at skulle forklare gymnasieelever, hvorfor de skal komme for sent i skole og få fravær, og hvorfor vi andre skal komme for sent på arbejde, siger Bo Christiansen til avisen.

DSB beklager de mange problemer, der har været på strækningen. De henviser til, at det nye signalsystem vil betyde store forbedringer for både passagererne på Lille Syd og resten af de sjællandske baner.


Nyhedsoverblik