Passagerer måtte evakueres efter røgudvikling i regionaltog

80 passagerer måtte evakueres, efter der opstod røgudvikling i et regionaltog på vej mod Kalundborg/Holbæk..

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag eftermiddag omkring klokken 14.00 opstod der en røgudvikling i et iC4 tog, der var på vej mod Holbæk/Kalundborg. Derfor måtte 80 passagerer evakueres.

Det oplyser DSB’s pressevagt.

Toget holdt på Roskilde Station, da man bliver klar over, at der kommer røg fra toget.

- Toget blev tømt på Roskilde Station, og alle passagerer blev bedt om at gå ud på perronen og tage det næste tog mod Holbæk/Kalundborg, siger DSB’s pressekontakt til TV ØST.

Teknisk fejl på toget er skyld i røgudvikling

DSB oplyser, at der ikke har været brand i toget, men kun røgudviklingen.

- Der var en teknisk fejl på toget, der udviklede noget røgudvikling. Det skal nu undersøges nærmere, hvad der er gået galt. Derfor er toget taget ud af drift, siger DSB’s pressevagt.

Hvad der præcist har fået toget til at udvikle røg er endnu for tidligt at sige noget om.

Der er ingen tilskadekomne.

Bliver man mere end 30 minutter forsinket, kan man som passagere søge om kompensation gennem DSB's rejsetidsgaranti. Læs mere her.


Nyhedsoverblik