Pas på glatte veje natten til fredag

Pas på, hvis du skal ud i trafikken torsdag aften eller natten til fredag. Selvom der saltes kan der være meget glat

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kør hjemmefra i god tid - og kør forsigtigt på vejene, for der kan være meget glat.

Sådan lyder opfordringen torsdag aften til trafikanterne. 

Der er torsdag aften især glat i den vestlige del af regionen, ud mod Storebælt, men der er glat på udsatte steder i det meste af regionen.

Der advares i Slagelse og Kalundborg kommuner mod isglatte veje - og der saltes desuden i Lolland, Guldborgsund, Holbæk og Ringsted kommuner. Det fremgår af Vendirektoratets trafikkort.

Politiet i Midt- og Vestsjællands Politikredse advarer samtidig mod det glatte vejr.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds har man i løbet af eftermiddagen og aftenen haft en del trafikuheld - især omkring Næstved og på Lolland-Falster. Politiets vagtchef kan dog ikke sige, om de skyldes glat føre.

Der er desuden blevet saltet på Storebæltsbroen, men her meldes der nu om normalt føre igen.


Nyhedsoverblik