Weekendvejret - solrig lørdag og vinterlig søndag

Skal du nyde weekenden i skoven eller ved stranden, så er lørdag den vejrmæssigt bedste dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter nogle dage med vinterligt vejr over Danmark venter en weekend, hvor mange kan komme til at opleve både tørvejr og sol - men på søndag truer et nyt snevejr i dele af landet.

Weekenden begynder lørdag morgen med rim i græsset, is på bilruderne og risiko for pletvis glatte veje. Mange steder vil man stå op til en morgen med let frost.

Det bliver generelt en pæn lørdag med gode chancer for sol, og det holder tørt i hele landet.

Lørdagsvejret
Lørdagsvejret Foto: TV 2 Vejret

Temperaturen vil i dagtimerne ligge mellem 4 og 6 grader, men i den østligste del af landet bliver det noget koldere med blot et par graders varme, og her kan der i perioder også være flere skyer. 

Det bliver en meget stille og rolig lørdag med svag vind fra forskellige retninger.

Slud og sne fra vest

Søndag vil en front nærme sig landet og efter en nat med temperaturer lige under frysepunktet, vil den nedbør fronten bringer med sig kunne falde som slud og sne.

Vejret søndag.
Vejret søndag. Foto: TV 2 Vejret

Nedbøren ventes søndag morgen at ramme Nordvestjylland, hvorfra slud og sne breder sig ind over den nordlige halvdel af Jylland, hvor man især først på søndagen kan få helt vinterligt vejr.

I resten af landet forbliver det overvejenden tørt, og på Bornholm kan man endda se frem til lidt sol.

Temperaturerne ventes søndag at kunne stige til mellem 2 og 5 grader i løbet af dagen. 


Nyhedsoverblik