Vejret arbejdede lørdag på helt usædvanligt højt tryk

Barometrene rundt om i landet viste lørdag morgen et af de højeste lufttryk målt i november i Danmark i flere år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

November måned er normalt præget af gråt, vådt og blæsende vejr.

Det er også den måned på året med det laveste lufttryk overhovedet. Det er derfor helt usædvanligt, at vi lige nu ligger under et stort højtryk, der giver os det stabile vejr med rolige vindforhold og solskin i store dele af landet.

Højeste lufttryk i november siden 2003

Barometrene rundt om i landet viste lørdag morgen således mange steder over 1040 hPa. Det er et af de højeste lufttryk målt i november i Danmark i flere år.

Højtryk over Østersøen gav et lufttryk på 1042,5 hPa på Bornholm.
Højtryk over Østersøen gav et lufttryk på 1042,5 hPa på Bornholm. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Højest var lufttrykket ved Hammerodde på Bornholm. Her betød det for årstiden usædvanligt kraftige højtryk, at barometeret kort før klokken ni lørdag formiddag viste hele 1042,5 hPa.

Det er det højeste lufttryk målt i Danmark i november i 15 år.    

Senest der blev målt et højere lufttryk i årets 11. måned, var i november 2003, hvor der 7. november blev målt 1045,3 hPa. Det var som i år ligeledes ved Hammerodde på Bornholm.

Normalt præget af lavtryksvejr

Det normale tryk i november måned er i København 1011,2 hPa. November er dermed den måned på året med det laveste lufttryk – tæt forfulgt af en anden normalt grå og blæsende måned – december.

November er med sit normalt lavtryksprægede vejr normalt også årets mest regnfulde måned.

Der er dog ingen garant for, at højtryk i november også giver flot vejr. På denne tid af året kan højtryksvejr med rolige vindforhold give skyet og diset vejr, som man lørdag især har oplevet det i den nordlige del af landet.

Novemberekorden er 33 år gammel

Selv om lufttrykket har været usædvanligt højt, er der dog endnu et stykke vej op til den danske novemberrekord i lufttryk.

Det højeste lufttryk i november blev målt i Skagen 18. november 1985, hvor barometeret stod på hele 1052,1 hPa.

Langt fra alle tiders højtryksrekord

Ser vi ud over november måned, så er lørdagens lufttryk det højeste målt på noget tidspunkt af året siden oktober 2016, hvor der natten til den 5. oktober blev målt 1045,5 hPa i Skagen.

Og selv om vejret arbejdede på højtryk lørdag morgen, var vi stadig meget langt fra den absolutte danske lufttryksrekord fra 23. januar 1907.

f0cf8ae5-01b2-4fa9-abda-dbf3bf4d538c.jpg
Læs også
Stjerneskudsregn i nat - op mod 20 i timen
f0cf8ae5-01b2-4fa9-abda-dbf3bf4d538c.jpg
Læs også
Stjerneskudsregn i nat - op mod 20 i timen

Den lyder på hele 1062,5 og blev dengang målt i Skagen.

De ekstremt høje lufttryk hører normalt vinteren til, når ekstrem kulde samler sig over Skandinavien.

Det højeste lufttryk målt i Danmark i de senere år er 1050,3 hPa målt i Thyborøn 7. februar 2012. Det var dengang det højeste lufttryk i Danmark i 27 år. 


Nyhedsoverblik