Det vi har sammen

Trods køligt vejr og blæst: Nyd dagen i dag

I morgen skal et større regnvejr passere landet, og generelt byder den kommende uge på blæst, byger der kan være med slud og hagl, samt flere nætter med frost. Foto: Thomas Rasmussen‎, Maribo

I samarbejde med tv2.dk

Med udsigt til en uge der bliver endnu mere ustadig, så er der god grund til at komme udenfor og nyde vejret i dag.

Selvom solen skinner som var det den 18. august, så er vejret på ingen måde sommerligt.

Tværtimod får temperaturerne kun lige akkurat sneget sig op mellem 7 og 10 graders varme i dagens løb, og kombineret med en vind der er tiltaget og bliver op til hård fra nordvest, så føles det ved udsatte steder som tæt på frysepunktet.

Vi skal takke de norske fjelde

På mange måder ligner dagen i dag, gårsdagen, men med den forskel at luften er en anelse mindre ustabil. Det betyder at der dannes færre - hvis ikke, slet ingen - byger, og der generelt vil være endnu bedre plads til solen flere steder.

Især mod nord og øst kan man i dag nyde solskin en stor del af dagen. Det skyldes luftens passage henover de norske fjelde, hvor den er blevet udtørret, og dermed næsten ingen vanddamp indeholder. 

Læs også Imponerende nordlys kunne ses fra Danmark midt under fredagens blæsevejr

Derfor 'trækker' de norske fjelde et spor af klar luft efter sig, og det nyder man godt af, navnlig i det nordjyske.

Længere mod sydvest kommer der flere skyer i dagens løb, men formentlig holder det tørt.

Ustadigt forårsvejr - også i den nye uge

I morgen skal et større regnvejr passere landet, og generelt byder den kommende uge på blæst, byger der kan være med slud og hagl, samt flere nætter med frost.

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App