Sommervarme blæser atter frem mod Danmark

Med temperaturer op til 27 grader kan vi onsdag få årets 70. sommerdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter en sommer med varmt vejr flere uger i træk kommer sommervarmen nu blot i små lune pust.

Sådan et rammer Danmark i løbet af ugen, hvor temperaturen flere steder i landet atter kan nå over 25 grader.

Varm luft pumpes kortvarigt mod Danmark

Det sker, når et højtryk fra vest breder sig ind over Nordeuropa og relativt hurtigt placerer sig over Østeuropa. 

Prognose: Vejrkort onsdag klokken 14.
Prognose: Vejrkort onsdag klokken 14. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Herved danner højtrykket sammen med et lavtryk i Norskehavet en pumpe varm luft langt mod nord

Inden en koldfront i løbet af torsdagen atter blæser den varme luft væk, vil vi få sommervejret tilbage.

Op til 27 grader - og udsigt til sommerdag nummer 70

Tirsdag ser det allerede ganske pænt ud med gode chancer for sol og temperaturer op til 22 grader. 

Prognose: Temperatur onsdag klokken 16.
Prognose: Temperatur onsdag klokken 16. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Onsdag ventes sommervarmen for alvor op over Danmark. I Sønderjylland og på Lolland-Falster kan termometeret vise op til 27 grader, og vi kan onsdag således se frem til årets 70. sommerdag.

Varmt pust er kun en kort fornøjelse

Allerede torsdag vil en koldfront passere landet med regn, men i den sydøstlige del af landet kan man endnu torsdag få temperaturer på over 25 grader.

Det varme pust af sommervarme bliver kun en kort fornøjelse.

Frem mod weekenden ventes køligere luft atter at strømme frem mod Danmark.


Nyhedsoverblik