Sommerhalvåret er længere end vinterhalvåret

En kosmisk tilfældighed gør, at vi har seks ekstra lyse dage om året.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag var forårsjævndøgn. Det magiske tidspunkt på året, hvor dag og nat lægger beslag på præcis hver sin halvdel af døgnet.

Fra nu af er dagen længere end tolv timer, og det fortsætter helt frem til efterårsjævndøgn, hvor mørket igen tager over i sit vinterhalvår.

Men symmetrien halter. Et vinterhalvår er nemlig ikke et halvt år. Sommerhalvåret er seks dage længere end vinterhalvåret.

quote Hvis tyngdekraften blev for stor, ville vi falde ind i Solen, og hvis centrifugalkraften blev for stor, ville vi blive slynget ud i rummet

Sebastian Pelt, meteorolog ved TV 2 Vejret

Hvad er nu det for noget rod? spørger vi meteorolog ved TV 2 Vejret Sebastian Pelt.

- De fleste forestiller sig nok, at året er delt op i fire lige store bidder med præcis tre måneders mellemrum, men det er ikke tilfældet, siger Sebastian Pelt.

Solhverv i december og juni ligger med lidt variation næsten altid den 21. Efterårsjævndøgn ligger altid efter den 21., mens forårsjævndøgn ligger før.

Danmark rundt i havkajak
Læs også
Lasse ror Danmark rundt i havkajak som den yngste nogensinde
Danmark rundt i havkajak
Læs også
Lasse ror Danmark rundt i havkajak som den yngste nogensinde

Forklaringen ligger i jordens bane omkring Solen. Den er nemlig ellipseformet.

Det betyder, at Jordens afstand til Solen hele tiden ændrer sig. Når Jorden er tættest på solen, er vi faktisk fem millioner kilometer tættere på Solen, end når vi er længst borte.

Ligesom at blive slynget rundt i en karrusel

Afstanden har ikke nogen særlig betydning for temperaturen på jorden.

Det er faktisk i vinterhalvåret, at vi er tættest på Solen, og omvendt for den sydlige halvkugle, der er tættest i deres kolde årstid, når vi andre har sommer. Det er indstrålingsvinklen, der her er afgørende for temperaturen – og det er en anden historie.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nakskov Indrefjord.
Nakskov Indrefjord. Foto: Annette Krawiec

Sebastian Pelt forklarer, at Jordens bane gør, at den så at sige sætter farten op, når den skal rundt i svingene på ellipsen på grund af centrifugalkraften:

- Naturen søger hele tiden at finde en balance mellem hastigheden og afstanden til Solen. Hvis tyngdekraften blev for stor, ville vi falde ind i Solen, og hvis centrifugalkraften blev for stor, ville vi blive slynget ud i rummet.  

Amatørgeolog Peter Bennicke
Læs også
Sjældent fund på Stevns Klint:
Amatørgeolog finder tænder og knogler fra forhistorisk rovdyr
Amatørgeolog Peter Bennicke
Læs også
Sjældent fund på Stevns Klint:
Amatørgeolog finder tænder og knogler fra forhistorisk rovdyr

Jorden har dermed simpelthen lidt mere travlt med at komme rundt om Solen om vinteren. Og derfor har vi flere lyse end mørke dage.


Nyhedsoverblik