Sommeren kommer til Danmark i næste uge

Sol og sommer i næste uge - med temperaturer op til 26 grader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi står foran uge 29, som måske er den af alle uger, hvor flest danskere holder deres sommerferie.

Har man valgt at holde den herhjemme i Danmark, kan man se frem til, at sommeren vil vise sig fra sin flotteste side. 

Som vi har haft talrige eksempler på i løbet af denne sommer, så skal man også i den kommende uge udnytte de sommerlige dage, der kommer.

Højtryk giver Danmark sommervejr

Efter en weekend med ustadigt vejr vil et højtryk fra Atlanterhavet bevæge sig mod øst til Danmark og fortsætte videre til de baltiske lande.

Det giver os i første omgang mere stabilt og solrigt vejr, og senere kommer også sommervarmen frem til Danmark.

Tre flotte dage - som skal udnyttes

I første omgang ser ugens tre første dage rigtigt flotte ud.

Hvad der sker derefter, det er stadig noget usikkert, og derfor er det med at få udnyttet de tre sommerlige dage - måske med en tur til stranden. 

Femdøgnsskema.
Femdøgnsskema. Foto: TV 2 Vejret
voldsneglen
Læs også
Dræbersneglen får nu konkurrence fra voldsneglen
voldsneglen
Læs også
Dræbersneglen får nu konkurrence fra voldsneglen

Mandag lægger ud med, at de fleste vil få en del sol, og kun enkelte steder vil der stadig kunne falde en lokal byge, mens der endnu vil blæse en op til frisk vestenvind ind over os.

Temperaturerne stiger i dagens løb gradvist til omkring 20 grader, og så begynder det for alvor at blive sommerligt.

Tirsdag følger efter med noget varmere vejr, hvor man de fleste steder kan se frem til, at termometeret viser mellem 20 og 23 grader. Samtidig aftager vinden, og tirsdagen vil blive med solrigt vejr i hele landet.

Sol og sommer på onsdag

Det sommerlige vejr kulminerer foreløbigt onsdag, hvor det ifølge de seneste prognoser ser ud til at blive en rigtig flot sommerdag med temperaturer mellem 23 og 26 graders varme og masser af sol. 

Prognose: Så varmt kan det blive på onsdag.
Prognose: Så varmt kan det blive på onsdag. Foto: TV 2 Vejret

Sommervejret og sommervarmen kommer for alvor, når højtrykket rykker øst for Danmark, og luften således begynder at blæse frem mod os fra syd og sydøst.

Det betyder også, at fronter vestfra kan begynde at nærme sig, men i første omgang ser det ud til, at vi får tre flotte dage i næste uge med sommerligt vejr, der foreløbigt ser ud til at toppe onsdag med sol og sommer. 


Nyhedsoverblik