Det vi har sammen

Skønt søndagsvejr med temperaturer op mod 25 grader

Ederfugl der nød solen ved Havnsø Havn Foto: Bodil Cichos Nielsen

I samarbejde med tv2.dk

Det gode vejr, der startede i går, fortsætter ufortrødent i dag, og i dag kan temperaturerne endda nå 25 graders varme.

Det er i sandhed sommervejr over Danmark, og i dag når varmen nye højder når temperaturen for første gang i juni måned kan nå 25 grader.

Det kan ske i eftermiddag når varm luft blæser op over landet - ad omveje - fra vest, hvilket sikrer alle temperaturer på mindst 20 grader.

Flere steder vil temperaturerne i eftermiddag dog nå op mellem 23 og 25 grader, og kombinationen med relativt rolige vindforhold får det til at føles særdeles sommerligt.

Langt de fleste steder kan man se frem til en junisøndag med masser af solskin, men i dagens løb - i takt med at temperaturen stiger - kan der stedvis dannes cumulusskyer over land. 

Igen i dag er ozonlaget ganske tyndt over landet, og kombinationen af en junisol, der står 57 grader over horisonten midt på dagen gør, at den almindelige dansker hurtigt vil blive solskoldet, hvis man ikke har solbeskyttelse på, ved et UV-indeks, som kan nå cirka syv i dag.

 

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk