Se prognosen: Her fortsætter sneen med at vælte ned

Kuldebølgen vil flere steder i landet give endnu mere sne i løbet af tirsdagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Bornholm fraråder politiet tirsdag morgen al unødig udkørsel på grund af sne, snefygning og snestormslignende tilstande, mens sneen i nattetimerne også er væltet ned over store dele af Midt,- Øst- og Sydjylland samt på den vestlige del af Fyn.

Og der er mere sne på vej. Ikke kun til de dele af landet, som allerede har fået sne, men også til nogle af de steder, som endnu ikke har set så meget som et fnug. 

Isnende kulde, blæst og snebyger

I morgen- og formiddagstimerne er det dog især store dele af Øst- og Sydjylland og Nord- og Vestfyn, der får sne, ligesom snebygerne også fortsætter i et lind strøm ind over Bornholm.

Også i Thy og Hanherred kan man få enkelte snebyger.

I løbet af de sene eftermiddagstimer og i aften breder et mere udbredt område med snebyger sig dog ind over landet østfra. 

Sneen vil falde ved temperaturer mellem tre og syv graders frost, og det vil føles bidende koldt, når det samtidig blæser med frisk vind til kuling fra nordøst og øst.

TV 2 VEJRETs prognosemodels bud på, hvor der falder mest sne fra tirsdag klokken 00.00 til onsdag klokken 00.00. I dele af Jylland, på Vestfyn og på Bornholm kan man få store mængder sne.
TV 2 VEJRETs prognosemodels bud på, hvor der falder mest sne fra tirsdag klokken 00.00 til onsdag klokken 00.00. I dele af Jylland, på Vestfyn og på Bornholm kan man få store mængder sne. Foto: TV 2 Vejret

Samlet set ventes der at kunne falde op mellem én og tre centimeter sne mange steder, men i dele af Jylland og på Vestfyn kan man lokalt få over 10 centimeter sne, mens man på Bornholm kan se frem til yderligere 5-20 centimeter sne i løbet af tirsdagsdøgnet.

TIRSDAG KLOKKEN 09.00

 
  Foto: TV 2 Vejret

TIRSDAG KLOKKEN 12.00

 
  Foto: TV 2 Vejret

TIRSDAG KLOKKEN 15.00

 
  Foto: TV 2 Vejret

TIRSDAG KLOKKEN 18.00

 
  Foto: TV 2 Vejret

TIRSDAG KLOKKEN 21.00

 
  Foto: TV 2 Vejret

 


Nyhedsoverblik