Se kortet: Her er man blevet ramt af vindstød af orkanstyrke

Højeste vindstød indtil klokken 6.30. Foto: TV 2 Vejret

I samarbejde med tv2.dk

Stormen Ingolf har givet de kraftigste vindstød i Danmark i to år.

I store dele af landet er man natten til søndag blevet ramt af kraftige vindstød af orkanstyrke.

De kraftige vindstød har ramt stort set hele den jyske vestkyst, mens stormen Ingolf er fejet forbi - men også i Nordvestsjælland har vindstødene været ekstreme. 

Det højeste vindstød har indtil klokken 03.10 været oppe på 38,6 m/s, der er målt ved Kalundborg, og som er det højeste vindstød siden stormen Gorm ramte Danmark i november 2015.

Grænsen for orkan går ved 32,6 m/s.

Også Esbjerg med 37,6 m/s, Røsnæs med 36,6 m/s og Blåvandshuk med 36,3 m/s havde usædvanligt voldsomme vindstød.

De kraftige vindstød optrådte primært langs Jyllands vestkyst og i forbindelse med kraftige byger.

Her de fem kraftigste vindstød:

  1. Kalundborg: 38,6 m/s
  2. Esbjerg Lufthavn: 37,6 m/s
  3. Røsnæs: 36,6 m/s
  4. Blåvandshuk: 36,3 m/s
  5. Rømø: 34,6 m/s

Middelvinde indtil klokken 6.30. Foto: TV 2 Vejret

Ud over de kraftige vindstød fik man også flere steder storm i middelvinden, da Ingolf passerede landet.

Det gik primært ud over Vestjylland, men som med de kraftige vindstød nåede middelvinde af stormstyrke også til Nordvestsjælland.

Her de fem steder med middelvind af stormstyrke:

  1. Rømø: 27,8 m/s
  2. Røsnæs: 26,8 m/s
  3. Blåvandshuk: 26,2 m/s
  4. Thorsminde: 25,2 m/s
  5. Vester Vedsted: 24,7 m/s

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App