Sankthans-vejret: Her er der bedst chance for tørvejr, når bålene tændes

De bedste chancer for tørvejr omkring båltændingstid har man i den sydøstlige del af landet, som kunne være Sydsjælland, Møn og Lolland/Falster. Arkivfoto. Foto: René Allan Larsen

I samarbejde med tv2.dk

Det bliver en kølig og blæsende sankthansaften - men er man det rigtige sted, så bliver det en tør midsommeraften.

Der bliver brug for en sweater - og måske også en regnjakke, når sankthansbålene i aften tændes rundt om i landet.

Der venter en kølig og blæsende midsommeraften - og nogle steder vil der i løbet af aftenen kunne falde lidt regn. 

Efter en dag med risiko for en del regn i Nordjylland og hen over Nordøstsjælland - og det seneste døgns store nedbørmængder vil bålene mange steder være våde, når de sankthansaften skal tændes.

Men mange steder vil man komme igennem sankthansaften uden regn.

Bedst chance for tørvejr omkring Sydsjælland

Først på aftenen vil der endnu kunne falde regn på Bornholm, mens der på bagsiden af den koldfront, der passerer i løbet af dagen dannes enkelte lette byger, som først på aftenen vil kunne give regn i Vestjylland.

Herfra bevæger bygerne sig mod sydøst til store dele af landet - men det er langt fra alle, der får bygerne forbi. 

Læs også Kølig start på skolernes sommerferie i vente

De bedste chancer for tørvejr omkring båltændingstid har man i den sydøstlige del af landet, som kunne være Sydsjælland, Møn og Lolland/Falster.

Kommer der regn, så bliver det ikke de store mængder. Prognoserne forventer blot 1-2 mm, hvor der falder mest.

Kølig og blæsende sankthansaften

Ud over risikoen for regn, så bliver det også en relativ kølig og blæsende sankthansaften.

Der vil blæse en frisk vestenvind ind over landet - og især ved vestvendte kyster bliver det blæsende.

Temperaturen vil ligge mellem 14 og 17 grader midt på aftenen - men med den friske vind komme dte til at føles som en kølig aften, hvor man skal finde det lune tøj frem. 

00:38

Gense indslaget fra 2016, hvor uvejret forstyrrede sankthansaften.     

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App