Så mange flere penge får du ved en lønstigning på 8,1 procent

8,1 procent i lønstigning er, hvad lønmodtagerne får, siger minister. Se her, hvor meget det svarer til i kroner og ører for forskellige faggrupper.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter et langstrakt forhandlingsforløb valgte omkring en tredjedel af de regionalt ansatte natten til onsdag at sige ja tak til en overenskomstaftale, hvor parterne blandt andet skrev under på en lønstigning på 8,1 procent i den næste overenskomstperiode på tre år.

Nu lyder det så fra innovationsminister Sophie Løhde (V), at de 8,1 procent forbliver den lønramme, som alle de resterende parter kan forhandle inden for.

- Med regionernes aftale ligger der en samlet lønramme på 8,1 procent. Det betyder, at den ramme er lukket og låst på nuværende tidspunkt, hvilket betyder, at de løsninger, der skal findes herudover, skal findes inden for en ramme på 8,1 procent, siger minister for offentlig innovation Sophie Løhde til TV 2.

strejke lockout
Læs også
Kommunale forhandlere møder ind med forsigtig optimisme
strejke lockout
Læs også
Kommunale forhandlere møder ind med forsigtig optimisme

Med den låste lønramme kan de offentligt ansatte se frem til rigtig pæne lønstigninger, mener ministeren: 

- For en gennemsnitlig statsansat vil en aftale med en ramme på 8,1 procent betyde, at man vil få 41.500 kroner mere om året med udgangen af OK18-perioden.

Sophie Løhde tager udgangspunkt i nye beregninger fra Moderniseringsstyrelsen, som har set nærmere på, hvad en lønstigning på 8,1 procent vil betyde for forskellige faggrupper:

Mulige lønstigninger ved lønramme på 8,1 procent

Kontorfunktionær i staten:

  • Lønniveau før overenskomstperiode: 33.140 kroner
  • Lønniveau efter OK18-periode: 35.830 kroner
  • Forskel: 2690 kroner

Akademiker i staten:

  • Lønniveau før overenskomstperiode: 48.420 kroner
  • Lønniveau efter OK18-periode: 52.350 kroner
  • Forskel: 3930 kroner

Sygeplejerske i regionerne:

  • Lønniveau før overenskomstperiode: 38.910 kroner
  • Lønniveau efter OK18-periode: 42.060 kroner
  • Forskel: 3150 kroner

Folkeskolelærer i kommunerne:

  • Lønniveau før overenskomstperiode: 42.240 kroner
  • Lønniveau efter OK18-periode: 45.660 kroner
  • Forskel: 3420 kroner

Kilde: Beregninger fra Moderniseringsstyrelsen 

Ifølge Grete Christensen, der er sygeplejerske og chefforhandler for de regionalt ansatte, er det spørgsmålet om den betalte spisepause, der adskiller hende og arbejdsgiverne.

- Men vi står et sted nu, hvor vi alle sammen sidder rundt om bordet og forhandler for at finde en fælles løsning på de udfordringer, der er, siger hun til TV 2 torsdag formiddag.

sygeplejeraad.jpg
Læs også
Ny aftale bryder musketereden: - Det er ærgerligt og overraskende
sygeplejeraad.jpg
Læs også
Ny aftale bryder musketereden: - Det er ærgerligt og overraskende

Hvis arbejdsgiverne fastholder kravet om, at overenskomstaftalen skal ligge inden for den nu fastlåste lønramme, skal de forhandlende parter dermed finde løsninger på området om den betalte frokostpause inden for de 8,1 procent.

Ansatte kan købe pause fri

Konkret betyder det, at lønmodtagerne kan komme til at "købe deres spisepause" med en procentdel af lønstigningen. Dermed kan lønstigningen blive mindre for de parter, der stadig forhandler, fordi de skal give afkald på noget af lønnen for at få skrevet frokostpausen ind i overenskomsten.

Konkret krævede arbejdsgiverne - ifølge TV 2s oplysninger - 0,35 procent af lønsummen på det regionale område, men det afviste FTF-organisationerne og Akademikerne.

Det var også et tilbud på det kommunale område om, at man godt kunne sikre sin spisepause, hvis man ville betale lidt for det. Er I som arbejdsgivere enige om det, eller har du andre idéer, Sophie Løhde?

- Vi er tre selvstændige forhandlingsområder. Jeg vil ikke kommentere indholdet i de konkrete forhandlinger, lyder det fra ministeren.

Forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitionen klokken 15 torsdag.


Nyhedsoverblik