Så fik vi sommerdag nummer 72 og endnu en varmerekord

Nyd varmen nu, for i weekenden kommer efteråret bragende med regn og rusk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den lange varme sommer bliver tilsyneladende ved og ved. I dag kom vi op over 25 grader, og dermed fik vi årets sommerdag nummer 72.

Det er den gamle tropiske storm Helene, som har trukket varm luft op fra syd og sydvest og bredt den ud over Danmark. Luften kommer helt nede fra Spanien og henover Tyskland, hvor der flere steder er 32-33 grader.

- Det er uhørt varmt i midten af Tyskland den 18. september, og det er den luft, der kommer op over Danmark, fortæller meteorolog Sebastian Pelt fra TV 2 Vejret.

Varmen skaber mere varme

Meteorologen forklarer, at Helene ikke er en direkte konsekvens af den ekstreme sommer, men at det er den, der danner grundlaget for, at det kan blive så varmt nu:

Svampe Boom
Læs også
Svampeboom:
Dødelige svampe skyder op - nybegyndere skal være varsomme
Svampe Boom
Læs også
Svampeboom:
Dødelige svampe skyder op - nybegyndere skal være varsomme

- Orkanen er bare sådan en ekstra varmepumpe, der giver de sidste ekstra grader og trækker den her luft op helt nede fra den iberiske halvø.

Varmerekord på Bornholm

På landsplan er dagen i dag den varmeste målt så sent i syv år, og hvis bare en enkelt måling skulle nå at snige sig op på 27 grader, skal vi helt tilbage til 1947 for at finde noget tilsvarende.

Og ude i Østersøen på Bornholm har der oven i købet været en regulær varmerekord. Dagen blev med 26,7 grader den varmeste målt så sent nogensinde.

Selvom vi er midt i september, så har vejret vist sig fra sin meget sommerlige side med temperaturer på langtover tyve grader. Og hvis man bliver en smule forvirret over det, så er man langt fra den eneste. Det er naturen nemlig også - se eller gense indslaget.

- Uanset, hvordan vi vender og drejer det, er det en meget usædvanlig varme, vi har. Der går mange, mange år mellem, det er så varmt så sent på året, og det er i hvert fald ikke noget bornholmerne har oplevet før, siger Sebastian Pelt.

- Målestationen ved Hammer Odde har målt temperaturen hver eneste dag året rundt siden 1874. Det er altså 144 års data, og det underbygger, hvor usædvanlig den her varme er. Vi er fem dage fra jævndøgn og har næsten 27 grader, lyder det fra Sebastian Pelt.

Mere end et kvart års sommer

Med 72 sommerdage indtil videre i år har mere end 27 procent af dagene i år været ægte sommerdage. Men sommeren går på hæld. Varmen fejes væk fredag af et kraftigt regnvejr, der også kan give storm.

- Varmen topper i dag. Det er stadig dejligt varmt i morgen og torsdag, men fredag vender det 180 grader med regn og rusk. Det er i dag, det er ekstremt rent temperaturmæssigt, siger Sebastian Pelt.

Tager man en tur i skoven i disse dage så er der rig mulighed for at plukke svampe.

Nyhedsoverblik