Rocker-præsident fra Næstved forlod exit-program: De slettede ikke min adresse

Arkivfoto. Foto: TV ØST

I samarbejde med tv2.dk

En professor giver et tidligere rockermedlem ret i, at det nationale exit-program har slået fejl.

En politibetjent på den ene side af bordet og en tidligere præsident for rockergruppen Bandidos' afdeling i Næstved på den anden side af bordet.

Sidst de to personer stiftede bekendtskab med hinanden, var da præsidenten blev anholdt og sendt i fængsel. Selvsamme politibetjent ledte efterforskningen. Nu sidder de over for hinanden igen. Denne gang skal parterne i fællesskab lægge en exit-strategi, så det tidligere rockermedlem kan begynde et nyt liv med ny bopæl, nyt job og en uddannelsesplan.

Den tidligere Bandidos-præsident fra Næstved hedder Martin Cellosse-Andersen. Dette var hans møde med det nationale exit-program, som han tog hul på i 2014.

Han mener, at politiets betjente spiller en alt for stor rolle i det nationale exit-program. Og det hvad enten der er tale om en person uden for fængslet, hvor samspillet foregår mellem politiet og kommunen, eller om en person i fængsel, hvor samspillet foregår mellem politiet og Kriminalforsorgen.

- Du kan fjerne en person fra et bande- eller rockermiljø, men det betyder ikke, at du automatisk fjerner miljøet fra personen. Man bærer miljøet, kulturen og værdierne i sit indre, siger Martin Cellose-Andersen, der mener, at der skal mere psykologisk og pædagogisk støtte ind i exit-programmet.

Efter at have deltaget i exit-programmet i tre år valgte han i 2017 melde sig ud grundet stor utilfredshed med processen.

Psykologer og pædagoger skal fylde mere

Det tidligere rockermedlem peger på, at et nyt job, en ny adresse og en uddannelsesplan er vigtige faktorer for en vellykket exit, men understreger, at det ikke kan stå alene.

- Der er tale om folk, der har været en del af en subkultur med en meget stærk fællesskabsfølelse. Psykologer og pædagoger er de fagfolk, det er bedst at tale med, når man skal bryde med fællesskabsfølelsen, siger han og nævner, at der også skal nye værktøjer som eksempelvis social færdighedstræning og introduktion til meningsfulde positive fællesskaber ind i programmet.

Den forhenværende Bandidos-præsident fra Næstved havde kun en times samtale med en psykolog om måneden. Han ville ønske, at der havde været mange flere:

- Det giver sig selv, at en enkelt time hos en psykolog ikke er nok for en person, der har været del af bandemiljøet siden han var 16 år gammel.

Igennem sin opvækst havde han et hav af relationer og oplevelser, som han havde brug for professionel hjælp til at gøre op med.

Han var dog kun fire måneder inde i sit exit-forløb, da han beskrev det således til Line Lerche Mørck, der er professor i forebyggelse af radikalisering og bandetilknytning ved DPU ved Aarhus Universitet. 

- Der er ikke noget tidspunkt, hvor jeg føler mig mere… altså udsat for at vende tilbage til miljøet, end når jeg har talt med de her folk i politiets exit-program. De giver mig virkelig følelsen af, at jeg aldrig nogensinde kommer til at forstå den verden her. At jeg aldrig nogensinde kommer til at blive en del af det, fordi jeg bliver konstant uvenner med dem, og det er ikke andet end lukkede døre, jeg møder. Der er ingen muligheder, vi skændes konstant, og de vil have dit, og de vil have dat, og de vil have møder om alt muligt, men... jeg føler ikke, at jeg laver andet end at gå til møder med dem... for deres skyld.

- De slettede ikke min adresse

Udover frustrationerne over ikke at føle sig forstået og respekteret samt den manglende kemi med de exit-koordinatorer og mentorer, som han sad over for, blev Martin Cellose-Andersens adresse ikke slettet af myndighederne – alle kunne finde ud af, hvor han boede med blot et enkelt klik på nettet.

Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over, og han udmeldte sig skriftligt af exit-programmet.

Professor bakker op om synspunkt

Det tidligere rockermedlems ønske om at nytænke hele exit-programmet bliver mødt med opbakning fra Line Lerche Mørck, der er professor i forebyggelse af radikalisering og bandetilknytning ved DPU på Aarhus Universitet.

Hun forklarer til TV 2, at der er tale om få tilfælde som Martin Cellose-Andersens, hvor en politibetjent fra efterforskningsafdelingen senere har været mentor eller exit-koordinator for den selvsamme kriminelle, som han har været med til få i fængsel. Men hun fastslår, at politiet fylder for meget i de exit-programmer, som de organiserer sammen med kommunerne og Kriminalforsorgen.

- Der er intet belæg for, at politiet skulle være de bedste til at få mennesker ind i et andet samfund. De er slet ikke uddannet til at håndtere alle de her ting, som de skal igennem, når nogle folk skal ud af et stærkt fællesskab, som det at være del af et bandemiljø er.

Hun har i mere end tre år – også i samarbejde med Martin Cellose-Andersen - studeret området og konkluderer blandt andet, at politiets betjente altid først og fremmest vil have et mistænkeliggørende fokus på at undersøge, om man mon ikke stadig er kriminel.

- Det er en barriere for at kunne opbygge den fortrolighed, der er vigtigt i en exit-proces. Politibetjentene er uddannet i at have et fokus på kriminalitet og efterforskning. Det kan de ikke lægge fra sig. Men exit-kandidaterne, der skal ud af miljøet, har brug for nogle, der anerkender dem, fortæller hun.

Rigspolitiet: Politiet har stort kendskab til miljøet

Rigspolitiet oplyser til TV 2, at de politibetjente, der arbejder med exit-programmerne, er udvalgt, fordi de er særligt kompetente til netop det arbejde.

- Den lokale exit-enhed udpeger en kontaktperson, der skal stå for al kontakt mellem myndighederne og det pågældende bande- eller rockermedlem. Det vil normalt være en af kommunernes repræsentanter, der fungerer som kontaktperson, men det er en konkret vurdering hver gang, hvem der bedst kan fungere som kontaktperson, skriver Tenna Wilbert, leder af Rigspolitiets nationale forebyggelsescenter, i et skriftligt svar til TV 2.

Hun understreger samtidig, at politiet har et stort kendskab til miljøet og derfor tit er fagligt godt rustede til arbejdet med rocker- og bandemedlemmernes exit.

- Politiet har et stort kendskab til miljøet og er derfor tit en naturlig indgang for de personer, der ønsker at komme i exit, skriver hun.

Men den påstand er det tidligere højtstående rockermedlem Martin Cellose-Andersen ikke enig i:

- Politiet fylder for meget og bidrager ganske enkelt for lidt. Det er misforstået, at deres kendskab til miljøet gør dem særlig egnet til at koordinere et exit-forløb. De har kun erfaring med at efterforske og fængsle målgruppen, hvilket er et uheldigt udgangspunkt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App