Regnvejr over Danmark: Så længe fortsætter det

Foto: Lis Hoffmann

I samarbejde med tv2.dk

Mange steder er man stået op til en våd og blæsende lørdag morgen.

Det ustadige sommervejr sætter lørdag trumf på med både regn og blæst. Det betyder, vi endnu en gang skal finde paraply og regntøj frem. Først i eftermiddag er der udsigt til lidt sol.

Et regnvejr er således lørdag morgen på vej hen over Danmark, og mange steder er man stået op til, at regnen siler ned.

Tilmed blæser det fra sydvest og vest, og den kombination af regn og blæst får det til at føles alt andet end sommerligt.

Regnen rammer Sjælland

I første omgang er det i Jylland og på Fyn, det regner, men allerede sidst på formiddagen vil regnen være nået frem til den østlige del af Sjælland og København.

Samtidig begynder det at klare lidt op fra vest, så regnen efterhånden hører op i Jylland. Men ret hurtigt kan der dannes byger, så man skal ikke pakke paraplyen alt for langt væk. 

Prognose: Skyer og nedbør klokken 16. Foto: TV 2 Vejret

Først i løbet af eftermiddagen ventes skydækket at bryde lidt op, så der især over den sydlige del af landet kan komme lidt sol, men de fleste steder kan der helt frem til sidst på eftermiddagen fortsat komme byger.

20 grader

Det bliver med en jævn til frisk vestenvind en relativ blæsende dag, hvor temperaturen dog vil kunne nå op over 20 grader i eftermiddag.

Varmest vil det blive de steder, hvor solen bryder igennem.

Lørdagens regnvejr er det første af to regnvejr i en våd weekend. Søndag kan der tilmed komme torden. 

Prognose: Temperatur lørdag klokken 16. Foto: TV 2 Vejret

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App