Regn- og tordenbyger har kurs mod Danmark: Her kan de ramme

Bygerne kan lokalt blive kraftige og give skybrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regn- og tordenbyger over Tyskland har torsdag morgen bredt sig op over den sydvestlige del af Danmark.

De relativt kraftige tordenbyger er dannet på en linje, der bevæger sig på langs af sig selv.

Her er der størst risiko for regn- og tordenbyger.
Her er der størst risiko for regn- og tordenbyger. Foto: TV 2 Vejret

Fra syd ventes bygerne i formiddagstimerne fortsat at bevæge sig op over store dele af Sønderjylland og herfra videre til hele den sydvestlige del af Jylland.

Et større område med mere regn og torden over den nordlige del af Tyskland kan senere bevæge sig op over Lolland, Det Sydfynske Øhav og videre mod nord til Fyn.

Der er risiko for store mænger regn på kort tid, og det kan ikke udelukkes, at nedbørsmængderne kan overstige de 15 millimeter regn på 30 minutter, der skal til, for at man kan kalde det skybrud.

I resten af landet forventes det overvejende at blive tørt, men ligesom man så det onsdag, kan der flere steder i landet lokalt dannes byger - dog ikke så kraftige.

Radar og lyn klokken 8.50 den 28. september 2017.
Radar og lyn klokken 8.50 den 28. september 2017. Foto: TV 2 Vejret

Det bliver på trods af udsigten til regn igen en lun dag med temperaturer mellem 15 og 19 grader, og lokalt kan det ikke udelukkes, at temperaturen et enkelt sted kan runde 20 graders varme. 

Nordlys 8. september 2017
Læs også
Kunne lige anes gennem skyerne: Himlen lyste grøn og violet
Nordlys 8. september 2017
Læs også
Kunne lige anes gennem skyerne: Himlen lyste grøn og violet

Nyhedsoverblik