Prognoserne er enige: Det kolde forårsvejr fortsætter resten af april

Lad grillen stå og handskerne blive på. Det kolde forårsvejr med mulighed for vinterlige byger og nattefrost ser ud til at fortsætte resten af april

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

April er notorisk kendt for at kunne byde på både vinterkulde og sne samt sommerlig varme og masser af sol.

Hen over påsken har vi både fået solskin og vinterlige byger med slud, sne og hagl - men temperaturerne har været lave, og det forbliver de resten af måneden, spår prognoserne.

Dermed er der altså masser af tid til at få gjort grillen klar eller til at gå på shopping efter sommertøj, for forårsvarmen med temperaturer op mellem 15 og 20 grader ser ikke ud til at vende tilbage til Danmark før i maj.

Årsagen er, at et stort højtryksområde de næste par uger vil befinde sig over De Britiske Øer og Nordatlanten, mens lavtryk fra Norskehavet bevæger sig mod sydøst mod Danmark og Baltikum. 

Læs også
Snefald rammer Sjælland og Lolland
Læs også
Snefald rammer Sjælland og Lolland

Derved får vi mestendels vind fra nordvest, og det er en kølig vindretning - ikke mindst på denne årstid, hvor den også kan byde på vinterlige byger med slud, tøsne eller hagl. 

Kan komme ned omkring -5 grader

Det betyder også, at man fortsat skal være varsom med sommerblomsterne, som hurtigt kan gå til i det kolde vejr, der ventes at byde på frost flere nætter.

I den kommende nat kan temperaturen sågar komme helt ned omkring -5 grader, og det er ikke hverdagskost så sent på foråret som nu.

Årets hidtil varmeste dag var den 31. marts, hvor man i Karup i Midtjylland nåede op på 21,5 grader. Det var den højeste temperatur i marts i 27 år.


Nyhedsoverblik