Det vi har sammen

Pænt pinsevejr til de fleste i dag: Her bliver det allerbedst

Rude Skov vest for Næstved Foto: Elisabeth Christensen

I samarbejde med tv2.dk

Byger vil især præge den nordlige halvdel af Jylland i eftermiddag, mens resten af landet kan se frem til solskin og temperaturer lige under 20 grader

2. Pinsedag, Grundlovsdag og Fars Dag. 5. juni i år har mange navne og byder da også på lidt forskelligartet vejr.

Størst risiko for byger har man i den nordlige halvdel af Jylland, mens solen ser ud til at skulle skinne mere og mere jo længere mod sydøst man kommer i landet.

Dagen gryede mandag morgen med klart vejr i stort set hele landet, men et område med flere skyer og byger fra Nordsøen er på vej mod nordøst, og skal fra sidst på formiddagen og navnlig i eftermiddag og i aften give byger til den centrale og nordlige del af Jylland.

Her må man derfor belave sig på mere skyet vejr i dagens løb, og måske skal man snige paraplyen med sig til grundslovstalen, hvis man skal høre sådan én i den del af landet. 

Termometeret kan vise 20 grader

Længere mod syd og øst ser vejret pænere ud - og især på Øerne, hvor man Pinsesdag havde sjaskvådt vejr og nogle steder fik to ugers regn på bare få timer, bliver vejret mærkbart bedre i dag.

Her kan temperaturen nå op på 18-19 grader, og det er ikke umuligt, at termometeret også et enkelt sted eller to kan vise 20 grader. Se prognosen for temperatur, skyer og nedbør i dag ovenfor. 

Læs også Seervideo: Svanemor i sin rede på Slotsbryggen

Størst chance for det har man eksempelvis på Lolland eller på Øst- og Nordsjælland, hvor luften i sydvestenvinden har strømmet længst tid hen over den solopvarmede landjord.

Det gælder i øvrigt om at nyde solen dér, hvor den kommer til at skinne. De kommende dage skal flere fronter med en del regn og byger passere op over Danmark.

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk