Det vi har sammen

Op til 21 grader - her bliver søndagen varmest

Hanne Stage Nielsen har taget dette flotte billede af forårsskolen ved Korsør med udsigt til Storebæltsbroen. Foto: Hanne Stage, Korsør

I samarbejde med tv2.dk

Vi har udsigt til den årets hidtil varmeste dag - men der bliver store lokale forskelle i temperaturen.

Bor man i den centrale og sydlige del af Jylland, eller midt på Fyn eller Sjælland, så kan man roligt finde t-shirten frem og forberede sig på en nærmest sommerlig eftermiddag.

Er man derimod en af de mange danskere, der bor nær en østvendt kyst, så må man væbne sig med vindjakke og finde en lækrog for vinden.

Varm luft fra det nordlige Afrika strømmer mod nord, og breder sig i dag op over Danmark fra syd. Det gør, at temperaturerne allerede i formiddagstimerne hurtigt stiger til over 15 graders varme, hvor det bliver lunest. 

Højeste temperaturer i eftermiddag. Lokalt kan temperaturen måske nå 22 grader. Foto: TV 2 VEJRET

Temperaturerne bliver højest dér hvor luften ikke har passeret henover hav, hvorimod det bliver markant køligere, hvis man bor nær en kyst med pålandsvind.

Op til 21 grader hvor det bliver varmest

Efter middag fortsætter temperaturen med at stige, og når det bliver varmest midt på eftermiddagen, kan temperaturen nå op mellem 20 og 21 graders varme i et strøg fra det sydlige til centrale Jylland. Her er man længst fra de afkølende kyster, og med søndenvind har luften bevæget sig maksimal afstand over land.

Hvis temperaturen når 21 graders varme, er det den varmeste dag i Danmark siden den 5. september i fjor.

Over de indre dele af Fyn og Sjælland kan temperaturen nå 18-19 graders varme som det højeste.

Derimod bliver det markant køligere nær sydøstvendte kyster, hvor luften har fået 'kolde fødder' af passagen over havvandet, som fortsat blot har en temperatur på tre til fem graders varme.

Derfor vil man langs kysterne blot opleve søndagstemperaturer på syv til ni graders varme, ligesom tilfældet var det lørdag.

Tip os Har du et godt tip?